Forventninger

 til trægulve

Vores forventninger til et trægulv er meget forskellig.

Nogle vil gerne have masser af liv og spil i træet, mens

andre ønsker så stor ensartethed som muligt.

Gulv af asketræ med liv og spil

Før trægulvet vælges er det vigtigt at sætte sig ind i de

oplysninger, som leverandøren giver i den tekniske specifikation

for pågældende trægulvstype.

Det er desuden vigtigt, at få forevist et repræsentativt

prøveareal af gulvet.

Denne information om forventninger til trægulve omtaler

emner, som ofte giver anledning til skuffelse og/eller

uenighed mellem køber og sælger af trægulve.

Sorteringsklasser

Trægulve inddeles på baggrund af træets udseende i

sorteringsklasser af leverandørerne. Men da der ikke er

en fælles standard for sortering, eller en klassebenævnelse,

benytter leverandørerne egne benævnelser.

Det er derfor ikke muligt at sammenligne forskellige leverandørers

sorteringsklasser og desuden kan det ikke

påregnes, at samme sorteringsklasse inden for et bestemt

produkt falder ens ud ved to forskellige leverancer.

Lysets indvirkning på gulvets udseende

Modlys fra vinduer, lamper og lignende påvirker træets

udseende. Gulvets farve og overfladestruktur vil derfor

blive opfattet forskelligt afhængigt af lysets påvirkning.

Endvidere vil lyset med tiden ændre træets farve. Men

da der er tale om en langtidspåvirkning bemærkes farveændringer

måske først, når skjulte gulvflader afdækkes.

Fx gulvområder under tæpper, møbler eller andet

inventar uden ben, hvor træet til dels beholder sin oprindelige

farve.

Fuger i trægulve

Træ svinder henholdsvis udvider sig i forhold til luftfugtigheden

det befinder sig i. Der opstår derfor naturlige

ændringer i bræddernes bredde og som følge heraf i

fugebredden.

De største ændringer henover året vil forekomme i gulve

af massivt træ, mens ændringer i lamelbrædder, kun vil

være ca. halvt så store.

For alle trægulve gælder, at de ser pænest ud i en

relativ luftfugtighed mellem 35 og 65 %

En ændring i den relative luftfugtighed på 30% vil ændre

bredden på et 100 mm massivt bræt med en halv til en

hel millimeter og ca. det halve heraf, hvis det er et lamelbræt.

Hvis gulvet påvirkes af gulvvarme bliver ændringerne

for begge gulvtyper endnu større.

Lamelbrædder med en tykkelse under 21 mm lægges

normalt svømmende. At et gulv ligger svømmende, betyder,

at gulvet ikke er fastgjort til underlaget. Gulvbrædderne

holdes indbyrdes sammen af et låsende fer og

not-system eller ved hjælp af lim i fer og not-samlingen.

Begge samlingsmetoder bevirker, at bræddernes fugtbetingede

bevægelser optages i hele gulvfladen, som vil

være størst om sommeren og mindst om vinteren. Udvidelse

eller svind optages i en fuge mellem gulv og vægge,

som skjules af fodpanelet.

Betingelsen for, at et svømmende trægulv kan svinde

uden at der opstår en eller flere utilsigtede fuger er dog,

at gulvfladen frit kan trække sig sammen, hvilket ikke

altid lader sig gøre, fordi dele af gulvet kan være fastholdt

af tunge møbler.

følge af tunge møbler

Utilsigtet fuge i limet lamelbræddegulv, som

En tæt tværsamling mellem to gulvbrædder kan ikke

altid opnås. Det skyldes, at bræddernes ender kan afvige

fra retvinklethed med op til 0,2%, som for et 140 mm

bredt gulvbræt vil svare til omkring 0,3 mm.

Tolerancen for afvigelse vil fremgå af leverandørens

tekniske information for den pågældende gulvtype.

Niveauforskel

Niveauforskel (højdeforskel) mellem brædder i et trægulv

kan ikke undgås. Det skyldes, at gulvbrædder fremstilles

inden for fastlagte tolerancer.

Niveauforskelle kan kontrolleres ved hjælp af en lineal,

som lægges tværs over samlingen mellem to brædder.

Forskellen kan måles med en tynd genstand med en

kendt tykkelse, fx en bladsøger.

Tolerancen for niveauforskelle vil ligeledes fremgå af

trægulvsleverandørens tekniske information for pågældende

gulvtype.

Gulvets form

Trægulvets geometri har stor betydning for de efterfølgende

bevægelser. Fx vil en kvadratisk eller rektangulær

gulvflade uden gennembrydning af søjler eller andre

bygningsdele kunne bevæge sig frit og uhindret i skiftende

luftfugtighed.

Det kan være uhensigtsmæssigt, at lade et trægulv fortsætte

ubrudt gennem dørhullet til et naborum. Der vil

nemlig være en risiko for, at gulvets naturlige bevægelser

bliver bremset af dørhullets sider.

Det er desuden uhensigtsmæssigt, at fastgøre inventardele

som køkkener og faste skabe ned i trægulvet.

Bedst er det at anvende inventar, som er forberedt til

ophængning på vægge og allerbedst, at adskille det

gulv, som inventaret skal stå på, fra den øvrige gulvflade.

Rengøring og vedligehold

Trægulve skal beskyttes mod snavs fra fodtøj. Der bør

derfor altid være en egnet dørmåtte i indgangspartiet.

Gulvet støvsuges efter behov, så sand og anden tør

tilsmudsning der kan skade gulvet, hurtigst muligt bliver

fjernet.

Gulvvask foretages efter behov og afhængigt af rummets

brug og placering.

Entre og køkkengulve er normalt de mest belastede

gulve i boligen og kræver derfor en større rengøringsindsats,

end boligens øvrige rum.

Hold øje med gulvene, så lakken, olien eller anden overfladebehandling

ikke gennemslides. Overfladebehandlinger

kan normalt ikke repareres og gulvet må derfor

afslibes til rent træ og genbehandles, hvis overfladen

brydes.

Trægulvsleverandørens anvisning om rengøring og

vedligehold skal følges, så det bedste resultat opnås

og gulvet får en lang levetid.