Træ og fugt

 
29

At træ svinder og udvider sig afhængig af luftens fugtighed og temperatur, er en materialeegenskab, der bør tages hensyn til ved planlægning og udførelse af trægulve for at sikre et godt resultat.

I praksis er der ofte brug for at beregne, hvor meget et tværmål ændrer sig, når træfugtigheden ændrer sig som følge af almindelig brug. Som et realistisk gennemsnit for en række almindeligt anvendte træarter kan der til praktiske beregninger regnes med, at en ændring på én træfugtprocent medfører et svind i dimensionen på ca. 0,15 % (1,5 mm/m) radialt og ca. 0,30 % (3,0 mm/m) tangentialt, se figur 14. Til beregning af udvidelse kan anvendes samme procentsatser, som er angivet for svind.

fig.14. Hovedretninger for svind og udvidelse i træ

Hvis træemnet er planskåret eller spejlskåret, kan de to svindprocenter anvendes direkte. I andre tilfælde, dvs. i almindelig praksis, kan der anvendes et middeltal på 0,22 % (2,2 mm/m) mellem de to retninger.

fig. 15. Svind og udvidelse i træ afhænger af opskæringen/årringsplaceringen

 

Træ og fugt - Fugtens betydning for trægulve

 
443

Ved valg og udførelse af trægulve må der tages hensyn til de uundgåelige dimensionsændringer som følge af årstidsvariationerne i luftfugtigheden.

Fuger mellem gulvbrædder kan ikke undgås, men ved valg af gulv kan størrelsen af fremtidige fuger begrænses.

Ordet fuger anvendes her i betydningen åbninger mellem brædder eller stave i gulvet.

Fugestørrelsen kan reduceres ved at:

" Bruge smalle brædder i stedet for brede, fordi fugebredden følger bræddebredden.

" Vælge produkter med lille dimensionsændring som følge af fugt.

" Styre klimaet, fx. ved moderat opfugtning i kontorhuse om vinteren for at undgå udtørring.

" Undlade at bruge gulvvarmeanlæg eller strålevarme i lofter.

Eksempel 1

 Hvis et parti parketstave har været opbevaret i længere tid ved cirka 20°C og cirka 78 % relativ luftfugtighed, vil de have et fugtindhold på cirka 16 %.

Efter lægningen vil parketstavene afgive vand til omgivelserne, og fugtindholdet i stavene over året vil variere mellem ca. 13% i eftersommeren og 6% i de koldeste perioder om vinteren. Træets fugtindhold falder altså mellem 3 og 10 %.

Hvis stavenes bredde er 65 mm og svindet er 0,22 % pr. procent ændring i fugtindholdet, kan svindet - og dermed fugebredden - beregnes som:

65 x 0,22 % x 3 = 0,42 mm i eftersommeren. 65 x 0,22% x 10 = 1,43 mm om vinteren.

Fugerne er altså forholdsvis store, og i praksis vil fugerne desuden ofte være af forskellig størrelse, hvilket bevirker stor risiko for et utilfredsstillende udseende.

Bemærk, at hvis der i stedet havde været anvendt et 180 mm bredt gulvbræt, ville fugerne i stedet være henholdsvis ca. 1,2 og 4 mm.

Eksempel 2

 Et traditionelt fyrretræsgulv har 18 brædder pr. 2 meter. Gulvbrædderne er lagt uden mellemrum. Efter nogle måneder er der mellemrum mellem brædderne af varierende størrelse fra 0 til 5 mm.

De 17 mellemrum er med en bladsøger målt til at have en samlet bredde på 48 mm. 48 mm på 2 meter svarer til et svind på 2,4 %.

Med et middel tværsvind på 0,22 % for hver én fugtprocents ændring skal der (2,4 % : 0,22 %) =11 % ændring i bræddernes fugtindhold til at give et svind på 2,4 %. Da den aktuelle træfugtighed er 7 %, har gulvbrædderne ved lægningen haft et fugtindhold på cirka 18 %.

 

10-brætsmål

 
30

Ved lægning af massivt trægulv skal der sørges for, at trægulvet får mulighed for at optage fugtbevægelser. Dette sker ofte ved at udlægge trægulvet efter et 10- brætsmål, som angiver den bredde 10 brædder eller stave forventes at have i den fugtigste brugstilstand.

Den fugtigste periode er som regel eftersommeren, hvor gennemsnitsfugtindholdet i luften kan nå 65% RF med et deraf følgende fugtindhold i træet på 12  13 %, dog afhængigt af træart m.m.

Udlægges gulvet med et fugtindhold på 8% træfugt, skal der derfor sikres en lille afstand mellem de enkelte stave eller brædder ved lægningen. Den nødvendige afstand kan sikres ved at benytte spacers (små afstandsstykker) mellem stave eller brædder, når gulvet lægges.

 

 

Brug af spacers

 
32

Brug af spacers er en metode til sikring af 10-brætsmål under forudsætning af, at træfugten er kendt.

 

 

Brug af spacers - Teoretisk beregning af spacers - eksempel

 
444 Et gulv skal lægges af 65,5 mm bredde stave med et fugtindhold på ca. 8%.

Forudsættes det, at den højst forventede luftfugtighed i brugsperioden bliver 65% RF og stavene derved opnår et fugtindhold på ca. 12%, kan den nødvendige afstand beregnes på følgende måde:

(0,22% x 4) x 65,5 mm = 0,57 mm

Der skal altså holdes en afstand på ca. 0,5 mm for at undgå tryksvind i træet eller opbuling af gulvet i den fugtigste periode.

Lægges gulvet i stedet for af 130 mm bredde brædder, bliver den nødvendige afstand:

(0,22% x 4) x 130 mm = 1,1 mm.

Sikring af 10-brætsmål ved brug af spacers Husk at spacers skal fjernes igen.

 

Faktuel beregning af spacers

 
33

Da træ er et naturprodukt med de variationer, der karakteriserer træ, er det imidlertid ikke så nemt at beregne 10-brætsmål for trægulve, som regnestykket ovenfor giver udtryk for.

Ligevægtsfugten i træ varierer nemlig afhængigt af træarten og det svinder og udvider sig forskelligt i afhængighed af årringenes retning. Desuden afhænger den dimensionsgivende fugtbelastning af, hvor trægulvet lægges, fx på terrændæk eller etagedæk.

Trægulvsleverandøren skal derfor altid tages med på råd ved fastlæggelse af 10-brætsmål og beregning af spacers tykkelse.

(

 

Fugttekniske krav til byggepladsen

 
35

Træs dimensioner afhænger af fugtindholdet i træet, som igen afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed (RF) og temperatur. Da den relative luftfugtighed varierer med årstiden, lokalernes anvendelse mv., vil også træets dimensioner variere. Det må der tages hensyn til ved projektering og lægning af trægulve.

For at undgå unødig opfugtning bør lægning af træ-gulve ske så sent i byggeprocessen som overhovedet muligt. Før lægning skal bygningen være lukket og tør, og der skal være sat varme på bygningen.

Alle arbejder, der kan tilføre bygningen fugt, fx murerarbejde og grundlæggende malerarbejde, skal være afsluttet. Bygningen skal være i ligevægt med en for årstiden normal luftfugtighed dvs. 35 - 65 % relativ luftfugtighed ved cirka 20 ° C.

For beton- eller letbetonelementer må der påregnes mindst et par måneders udtørringstid. Om nødvendigt må udtørring ske ved moderat anvendelse af affugtere.

Inden lægning af trægulve direkte på nye beton- eller letbetondæk bør fugtindholdet i dækket kontrolleres ved måling, se afsnit 2 Fugt og gulve.

Isoleringsmaterialer mv. skal være tørre. Hvis opklodsninger er udført af beton eller er opmuret, skal de være hærdede og tørre.

Er bygningen ikke tørret ordentligt ud, vil den relative luftfugtighed være så høj, at træet udvider sig efter lægningen. Herved kan brædderne/stavene live skubbet fra hinanden, eller de kan deformere hinanden  få tryksvind. Ved senere udtørring kan dette resultere i at gulvet får store fuger. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads, kan udvidelsen bevirke, at gulvet buler op eller i værste fald skubber væggene ud.

Undersøgelse af fugtforhold i forbindelse med lægning af trægulve på beton kan normalt ikke ske ved måling af relativ luftfugtighed, men skal ske i underlaget. Grunden er, at klimaanlæg eller kraftig udluftning kan sænke luftens relative fugtighed, uden at der er sket en tilstrækkelig sænkning af fugten i betonen.

Skal trægulve anvendes under forhold, hvor det alene er nødvendigt at sikre mod moderat byggefugt fra underliggende beton, dvs. med porefugt på 65 - 80 % RF, kan opfugtning hindres ved anvendelse af en fugtspærre, fx mindst 0,15 mm PE-folie.

Fugtspærren udlægges med mindst 200 mm overlæg (tapet eller klemt) på det fugtige underlag, inden gulvet lægges.

 

Fugttekniske krav til gulvmaterialer

 
36

Brædder og parket leveres normalt ovntørret og emballeret i kraftig plastfolie, med et fugtindhold på 8 ± 2 %.

Heraf bør 2/3 af partiet ligge mellem 7 og 9 % fugtindhold.

Fugtindholdet i træbjælker, strøer og klodser bør så vidt muligt svare til det fugtindhold, som trægulvet leveres med. Det gennemsnitlige fugtindhold ved lægning bør i strøer højst være 12 % og i bjælker højst 13 %. Dette betyder, at gennemsnitsværdien på 12% (13%) skal overholdes samtidig med, at der normalt ikke må måles enkeltværdier af fugtindhold over 14 % for strøer og 15 % for bjælker.

Hvis det ikke er muligt at få gulvmaterialerne leveret med korrekt fugtindhold, skal de leveres så tidligt, at de kan nå at blive akklimatiseret, dvs. komme i ligevægt med temperatur- og fugtforholdene i rummet inden lægningen. Akklimatisering kan selv ved oppinding tage adskillige uger.

Lægges trægulvet med for højt fugtindhold, vil der komme større fuger mellem brædderne, end hvis de var nedtørret.

 

Krav til temperatur- og fugtforhold under gulvets brug

 
38

Trægulve er et naturprodukt med de variationer i materialet, som karakteriserer træ. Da træet samtidig følger variationerne i luftens fugtighed hen over året, vil der være naturlige variationer i stav- eller bræddebredden og dermed i fugebredden.

Luftfugtigheden i boliger og lignende bygninger vil under normale forhold bevæge sig mellem 35% og 65%RF. En ændring af den relative luftfugtighed på 30% vil normalt medføre dimensionsændringer i massive trægulves tværretning på 1 - 2%. Dimensionsændringen vil afhænge af gulvopbygning, træart, overfladebehandling og den tidsmæssige fugtpåvirkning.

Ejere og brugere af bygninger med trægulve bør følge temperaturen og den relative luftfugtighed hen over året. Gulve af træ har det bedst ved en temperatur på ca. 20°C og en luftfugtighed mellem 35% og 65%RF. Specielt i større bygninger med trægulve må det anbefales, at kontrol af temperatur og luftfugtighed sættes i system, fx ved at indarbejde faste kontrolrutiner i bygningens driftsmanual, så registrering foretages regelmæssigt.

GSO har udarbejdet en folder, hvor fugtens betydning for trægulvet er nærmere belyst. Folderen - Forebyggelse af skader i trægulve - kan købes ved henvendelse til GSO.

 

Fuger

 
39

Fuger i trægulve kan laves enten for at optage deformationer og /eller videreføre kræfter, eller blot for at lave en markant inddeling af gulvfladen.

Til mindre fuger anvendes fugemasser eller fugeprofiler i gummi eller plast. Fugeprofiler i metal anvendes hovedsagelig, hvor der forventes større bevægelser i gulvfladen.

Der skelnes mellem dilatationsfuger og isolationsfuger.

Dilatationsfuger anvendes for at optage fugt- og temperaturbetingede bevægelser mellem materialer i gulvkonstruktionen.

Isolationsfuger benyttes til at adskille gulvet fra tilstødende bygningsdele, fx søjler og vægge. Isolationsfuger kan udformes som dilatationsfuger.

Ved gulve med uregelmæssig geometri eller med søjler gennem gulvfladen samt ved gulve med store punktbelastninger, fx kontorer med meget tunge arkivskabe, brandsikre bokse og lign., må gulvets bevægelsesmuligheder ikke hindres.

Hvis der er dilatationsfuge i betonunderlaget, skal denne videreføres gennem trægulvskonstruktionen.

Videreførelse af underliggende dilatationsfuger kan af trafikhensyn  og andre hensyn  nødvendiggøre en mindre forskydning af dilatationsfugen i den svømmende trægulvskonstruktion til et mere hensigtsmæssigt sted i gulvet. Denne disposition skal dog ske under iagttagelse af gulvets størrelse, geometri og forventet belastning. Fugebredden skal mindst være som bredden af den underliggende dilatationsfuge.

Antal og placering af fuger bestemmes ud fra gulvets konstruktive opbygning, gulvets belastning, de forventede fugtvariationer og træarten.

Fuger i gulve bør altid planlægges i samråd med trægulvleverandøren.

Til dilatationsfuger benyttes en egnet fugemasse, der af hensyn til trædefasthed og slidstyrke bør have en hårdhed på 40 - 65°Shore A.

Hvis der udføres isolationsfuger langs vægge og søjler, som erstatning for fodlister, skal fugebredden være 20 - 25 mm. Afhængig af gulvets bevægelsesforhold kan fugematerialets elasticitet- og hårdhedsegenskaber afpasses aktuelle forhold. Det skal dog sikres, at fugen er det svageste sted i gulvet.

Fuger udføres med bundstop, fx sliptape, for at undgå hæftning i fugebund.

Af hensyn til foreneligheden mellem fugemasse, træart og overfladebehandlingsmiddel bør trægulvleverandøren altid tages med på råd.

For yderligere informationer om fuger henvises til Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO).

 

Forhold ved lægning af gulv

 
42 Ved fuldklæbning af trægulv på beton med gulvvarme, skal undergulvets temperatur sænkes til 18-20 ºC for at hindre, at limens klæbeevne nedsættes. Tidligst to døgn efter gulvet er lagt, må temperaturen igen hæves, men det skal ske gradvist over en periode på 5-8 døgn, indtil maksimal overfladetemperatur igen opnås.
 

Fugtkontrol i beton med gulvvarme

 
46

Fugtkontrol i betonundergulve med gulvvarme kan, af hensyn til risikoen for at beskadige gulvvarmeanlægget, kun ske i indstøbte bøsninger, dvs. bøsninger der er egnede til formålet og indsat ved betonens udstøbning og kontrollen skal da altid foretages ved den fremtidige undergulvstemperatur.

I betonunderlag uden gulvvarme må restbyggefugten maksimalt være 65% RF ved lægning af trægulve, dog op til 85% RF, hvis der anvendes en lim med fugtbremsende egenskaber*, og lim- og trægulvsleverandøren er taget med på råd.

Ovennævnte regler om maksimal relativ fugtighedsprocent i beton gælder imidlertid ikke, hvis undergulvet påvirkes af gulvvarme, hvor en eksakt fugtgrænseværdi er svær at fastlægge.

(Note*) Lime med fugtbremsende egenskaber (MS-lim) er omtalt i afsnittet: Valg af lim

 

Eksempel på svind i trægulve:

 
48

I et fyrretrægulv af 100 mm brede brædder svinger fugtindholdet over året mellem ca. 6 % træfugt om vinteren og ca. 13% om sommeren.

Brædderne antages at ligge helt tæt i den fugtigste periode (sommeren).

Når gulvet om vinteren er mest tørt, vil der være en fuge på (13 - 6) x 0,22 % af 100 mm = 1,5 mm.

Anvendes der gulvvarme hvor temperaturen i trægulvet i gennemsnit øges fra 21 til 30°C, vil fugtindholdet om vinteren falde yderligere til ca. 4 % træfugt, og fugebredden vil derved øges til (13 - 4) x 0,22% af 100 mm = 2 mm.

 

Mangler Tabel 1. Oversigt over anvendelse af gulvmaterialer til forskellige gulvtyper. De farvede felter angiver, at produktet kan anvendes til det nævnte formål. De blanke felter angiver, at produktet normalt ikke kan anvendes til dette formål.

Mangler Tabel 2. Strø- og bjælkeafstande regnet fra midte til midte. Afstandene sikrer gulve uden generende nedbøjninger eller rystelser. For tykkelser, der ligger mellem de angivne, anvendes afstandene for nærmeste mindre dimension.

Mangler Tabel 3. Opklodsningsafstande L for gulvstrøer. Opklodsningsafstandene er for boliger, kontorer og let erhverv beregnet for en punktlast på 3 kN og en fladelast på 2 kN/m2. For samlingslokaler og butikker er de beregnet for punktlaster, som afhængigt af lokaletype er 3, 4 eller 5 kN og en fladelast på 4 kN/m2. Nedbøjningen skal være mindre end 2,5 mm, og desuden skal den være mindre end L/500 for fladelast og L/200 for punktlast. Opklodsningsafstandene i tabellen er gældende for strøafstande op til 950 mm. Den første kolonne (L Max) angiver afstandene i de almindelige fag (normalfag). Den anden kolonne (L Ende) angiver afstandene ved strøender, dvs. ved væg, eller hvor to strøer stødes sammen. Opklodsningsafstande for gulvstrøer er under revision i regi af bl.a. TOP og SBI. Det forventes derfor, at der i nær fremtid vil ske ændringer i de oplyste opklodsningsafstande.

Mangler Figur 16. Udlægning af strøer. Bemærk den ekstra strø langs vægge og den skiftevis forskudte opklodsning under strøer.

Figur 17. Opklodsning af strøer med plastkiler.

Figur 18. Opklodsning af strøer med træbrikker og evt. asfaltpap. Er opklodsningen udført på bløde brikker af lydhensyn, må der ikke sømmes i den bløde del af brikken.

Figur 19. Skæres der ud i strøer, fx for rør, skal strøerne understøttes på begge sider af udskæringen.

Figur 20. Der skal altid udføres ekstra understøtning, hvor strøer stødes eller samles med lasker.

Tabel 4. Vejledende dimensioner på søm, klammer og skruer til bærende breddegulve på strøer og bjælker. Skruedimensionerne kan også anvendes ved fastgørelse af gulvbrædder på undergulv af spånplade, brædder og lignende. Varmtforzinkede søm giver den bedste vedhæftning i træ. Vær forsigtig med at anvende længere søm, klammer eller skruer end de her anførte, da dette kan medføre problemer med knirken ved svind og kvældning i strøer og bjælker. Til direkte montering på beton kan anvendes specialskruer, fx Monta-flex. Tag altid søm-, klamme- eller skrueleverandøren med på råd