Værd at vide om trægulve

Drømmer du om et smukt trægulv, giver denne guide dig svar på de vigtigste spørgsmål, så du kan vælge lige præcis det trægulv, der passer til dig og dit hjem – og få masser af tips og tricks til, hvordan du vedligeholder det bedst muligt.

Trægulve giver et godt indeklima, er behagelige at færdes på og varme at røre ved. Naturen sørger for, at ethvert trægulv er unikt med sine egne farvevariationer og strukturer. Trægulvets egenskaber afhænger af træets art samt af gulvets udformning og overflade.

Med denne guide i hånden kan du nemmere vurdere forskellen mellem de forskellige gulve, så du ender med at få et trægulv, der lever op til alle dine forventninger til udseende, funktion og holdbarhed.

God fornøjelse!

 

Er der forskel på trægulve?

Ja, og der findes i dag så mange forskellige kvaliteter, strukturer og farver, at du altid kan finde ét, der passer til dit behov. Som udgangspunkt kan trægulve enten være massive eller lamelopbyggede. Begge typer kan anvendes til både plankegulve og parketgulve.

Det massive trægulv

Massive gulve er meget robuste, især gulve af løvtræ, og de kan tåle afslibning flere gange. Det enkelte bræt kan bestå af ét stykke træ (planker) eller af sammenlimede stave (parketbrædder).

Det lamelopbyggede trægulv

Et lamelgulv består normalt af tre lag og er meget formstabilt på grund af sin opbygning. Øverst er der et lag i den ønskede træart på 2,5­6 mm, i midten en kerne af træplade eller tværstillet træ og nederst en bagside i finer. Det er tykkelsen af det øverste lag der afgør, hvor mange gange du kan afslibe det.

Plankegulve

Gulve af brede brædder kaldes plankegulve. Er de massive er de fremstillet af ét stykke træ, ligesom traditionelle, smallere gulvbrædder. Er de lamelopbyggede kaldes de ofte lamelplank og det øverste lag består af et stykke finer.

Parketgulve

Parketgulve betegner normalt gulve af parketbrædder. Massive parketbrædder består af parketstave af løvtræ, der er limet sammen til brædder. Lamelopbyggede parketbrædder kaldes lamelparket. Her består de øverste lag af finerstykker, lagt på samme måde som i massive parketbrædder.

Stavparket

Et parketgulv kan også være af stavparket og består da af løse parketstave, der sømmes, skrues eller limes til et undergulv, ofte i mønstre. Stavene er normalt massive, men fås nu også lamelopbyggede. Massive parketstave kan også være såkaldt højkantsparket opbygget af tynde, lodretstillede lameller

Bambusgulve

Bambus anvendes undertiden i stedet for træ i lamelparket og højkantsparket. De anvendes som tilsvarende lamel- og højkantsparket trægulve.

Finergulve

Finergulve betegner træplader belagt med et tyndt lag træfiner. De behandles ikke yderligere.

Laminatgulve

Overfladen af laminatgulve består af kunststof med et billede af træ og er derfor ikke et trægulv. De behandles ikke yderligere.

Lægningsmetoder

Gulve kan lægges så de understøttes på strøer eller bjælker, eller direkte på underlaget, enten svømmende eller limet.

Strøgulve

Plankegulve bliver normalt lagt på strøer eller bjælker, altså sømmet eller skruet fast. Parketbrædder anvendes ofte på samme måde. Brædderne skal være mindst 20 mm tykke ved lægning på strøer. Gulve, der lægges på bjælker skal have dokumenteret styrke for punktlast, se side 18.

Svømmende gulve

Parketbrædder og plankegulve kan lægges svømmende på et mellemlag, udlagt på beton eller et undergulv af f.eks. gulvspånplade. De samles ofte med bøjler på bagsiden, men kan også limes i fer og not langs alle sider. Lamelparket og lamelplank kan lægges på samme måde, men kan også have indbygget et kliksystem.

Limede gulve

Foruden stavparket kan både planker og parketbrædder limes til undergulvet (‘fuldklæbet’), forudsat leverandøren anbefaler det. Fuldklæbning kan være en fordel i større rum, for at begrænse fugtbevægelser, men gulvet kan da ikke genanvendes eller omlægges.

 

Hvilken træart er bedst?

Trægulve fremstilles af mange forskellige nåle­ og løvtræsarter. I princippet er begge lige anvendelige til gulve, men der er nogle afgørende forskelle i træets farve og hårdhed, der har betydning for vedligeholdelse, rengøring og holdbarhed.

Nåletræ eller løvtræ?

Generelt er nåletræsgulve blødere end løvtræsgulve. For gulve af f.eks. fyr eller douglas betyder det, at der lettere kommer trykmærker efter f.eks. slag og stilethæle. For lud­ og sæbevaskede gulve kan mindre mærker blive udjævnet med tiden efter vask.

Løvtræsgulve af f.eks. eg, ask eller bøg er hårdere træarter og betegnes derfor ofte som hårdttræsgulve. De har en væsentlig bedre slidstyrke og er mere trykfaste end nåletræsgulvene.

Vælger du et gulv af en mørk tropisk træ­ art, får du en endnu højere hårdhed og slidstyrke. De er typisk olieret, fordi disse træarter i sig selv er olieholdige. Det fremhæver også farven og gløden i træet.

 

Ændrer et trægulv udseende?

Over tid sker der en naturlig ændring i træets udseende. Hvor store ændringerne i farvenuancerne bliver, afhænger af de påvirkninger, som gulvet bliver udsat for.

Påvirkning fra lys

Sol- og lyspåvirkning er en af de væsentlige årsager til, at farvenuancerne i træet ændrer sig. For eksempel vil lyse gulve af ahorn og ask blive mere gullige med tiden. Det samme gælder fyr og douglas, hvor fyr endda kan få en brunlig tone. Har du tæpper, reoler eller andre større møbler til at stå på gulvet, skygger de for lyset, så der kan komme lyse partier nedenunder i forhold til resten af gulvet, hvis du ikke har mulighed for at flytte dem jævnligt. Slid og manglende rengøring kan også på­ virke overfladens udseende, så den bliver mere trist at se på.

Sådan bevarer du farven

Normale lak- og oliebehandlinger er forholdsvis farveneutrale, men vil altid fremhæve strukturen i træet. Med tiden får de fleste lyse, lakerede træ­ arter en dybere farvetone – dog med forskel – idet asketræsgulve lettere udjævner sig farvemæssigt, når f.eks. tæpper flyttes. Bliver farvetonen på gulvet med tiden for mørk og er gulvet slidt, kan det normalt godt betale sig at afslibe og genlakere det.

Hvidpigmenterede lak- og oliebehandlinger bevarer stort set gulvets farve, når overfladebehandlingen holdes vedlige.  Oliebehandlede gulve skal altid være helt rene før oliering, ellers fordeles snavs i olien og gulvet bliver hurtigt mørkere.

Er det oliebehandlede gulv ved at blive for mørkt, kan det afrenses og genolieres. Har du et ludbehandlet gulv kan den hvidlige overflade holdes ved lige ved at vaske den med hvidpigmenteret sæbe.

 

Hvilken overfladebehandling er bedst?

Der er mange forskellige midler og metoder til overfladebehandling på markedet. Hvad der virker bedst, afhænger af dine forventninger til, hvordan gulvet skal se ud, hvor længe det skal holde, og hvor meget tid du ønsker at bruge på vedligeholdelsen.

Gulvlak

Gulvlak lægger sig oven på gulvet og beskytter træet. Det forøger slidstyrken, da det først og fremmest er lakken, der slides. Stort set alle gulvtyper og træarter – også lamelgulve af tropisk træ – kan lakeres. Moderne gulvlakker er miljøvenlige og ridse og slidstærke, og især fabrikslakker er meget slidstærke. I en almindelig bolig vil gulvlakken kunne holde i mange år, alt efter om du skifter sko og passer på gulvet, eller har hund og går med sko og støvler inde osv. Du bør altid genlakere gulvet, før lakken er gennemslidt – og helst i god tid inden der kommer nedslidninger i overfladen. Især farvede gulve bør genbehandles i tide, så der ikke sker gennem slidning og beskadigelse af det underliggende, tynde farvelag. Gennemslidte lakerede gulve bør altid afslibes til rent træ før de genbehandles.

Gulvolie

Oliebehandlede gulve skal holdes mætte med olie – og hyppigst hvor man går og opholder sig meget. Til gengæld vil de blive ved med at være smudsafvisende og nemme at holde. Olien trækker ned i træoverfl aden og beskytter mod fugt og snavs, men modsat lak er det trægulvet du slider på. Derfor er hårde tunge træarter bedre egnet til oliebehandling end bløde nåletræsgulve, især hvor der er megen trafi k på gulvet. Det er typisk ganglinjerne i opholdsrum, køkkener og gange, der jævnligt skal genbehandles med olie. Derimod bliver områder under møbler og langs vægge ikke slidt på samme måde og behøver normalt ikke at blive genolieret mere end en gang årligt. Opdager du ridser eller mærker i overfladen, kan du fjerne dem ved at slibe let og give olie, hvilket ikke er muligt med et lakeret gulv.

Lud- og sæbebehandling

  • nsker du dig et lyst nåletræsgulv af f.eks. fyr eller douglas, kan du med fordel vælge at ludbehandle det først for at fastholde den lyse farve. Lud er altid en forbehandling, som evt. kan beskyttes med en oliebehandling før sæbevaskbehandlingen. Det er nemt og enkelt at behandle dit gulv med sæbe – bare du gør det ofte, så sæbebehandlingen vedligeholdes og ikke bliver slidt af. Du bør vaske det efter behov og gerne tit for at bevare gulvets udseende og slidstyrke – helt afhængig af hvor snavset det bliver. Løvtræsgulve, f.eks. af ask og bøg, kan også lud- og sæbebehandles, men husk at det er en specialbehandling, spørg en fagmand. Tropiske hårdtræsgulve egner sig ikke til ludeller sæbebehandling, men bør i stedet oliebehandles.

 

Hvorfor kommer der åbninger?

Åbninger mellem brædderne kan ikke undgås, da træ er et levende og naturligt materiale, der reagerer på fugtigheden i luften. Om vinteren, hvor indeluften er tør, trækker træet sig sammen, især på tværs og når luften bliver mere fugtig hen over sommeren, udvider træet sig igen.

Små eller store åbninger

Hvor meget et trægulv bevæger sig, afhænger af, hvordan det er lavet. Lamelgulve er stabile, og reagerer kun lidt på forandringer i luftens fugtighed, fordi der er tværgående lag i midten. Derfor kan de lægges tæt, og der kommer næsten ingen åbninger mellem lamelbrædder i årets løb. For massive gulve af parketbrædder eller planker vil åbningernes bredde ændres over året. Ændringen bliver større jo bredere brædderne er. Ændringerne vil være mest jævnt fordelt mellem parketbrædder, da de består af mange stykker træ, og derfor er mere ensartede end planker.

Få styr på indeklimaet

Når træet reagerer på fugtigheden i luften, spiller dit indeklima altså en væsentlig rolle for, hvor store fuger der kommer i dit træ­ gulv. Har du varme i gulvet, bliver trægulvet mere tørt og får dermed lidt større revner mellem brædderne, end hvis du i stedet har radiatorer. Vær især opmærksom på varmetilførslen til gulvvarmen, da for høj temperatur kan give skader på gulvet.

Varmegenvindingsanlæg kan gøre indeluften meget tør om vinteren, hvilket påvirker fugten i trægulve.

 

Er det normalt, at trægulve knirker?

Trægulve, der er lagt korrekt, vil normalt ikke knirke. Men det betyder ikke, at et trægulv er helt uden lyde. Der kan nemlig både forekomme lyde, hver gang du går et bestemt sted på gulvet – det er ofte knirkelyde – og når du træder ind på et gulv, som ikke har været i brug i nogle timer eller dage.

De sidstnævnte hedder i fagsproget spændingslyde. De kommer kun enkelte gange og bliver ikke udløst et bestemt sted på gulvet. De er derfor ikke helt til at undgå. Knirker dit nylagte gulv hver gang du går på det, bør du tale med din gulvlægger om det. Ved lægning af nye gulve på gamle etagebjælker kan det ikke altid undgås, at der kan opstå knirkelyde fra gulvet, eller den underliggende konstruktion på grund af bl.a. uens eftergivelighed i bjælkerne.

Hvorfor knirker trægulvet?

Knirker dit trægulv altid, når du går på det, kan det skyldes forhold i gulvets opbygning. Det kan være en understøtning under en strø i gulvet, der er gået løs, et søm der ikke sidder ordentligt fast eller et hulrum (lunke) under et bræt, der får fer og not i brættet til at knirke. Få eventuelt en tømrer eller gulvlægger til at hjælpe dig med at finde årsagen og fjerne knirkelyden. Der vil også være en risiko for knirkelyde fra klikgulve, som ikke er monteret korrekt eller som er lagt på et for blødt underlag, der giver for meget efter. Vælg derfor et underlag anbefalet af gulvleverandøren. Ældre gulve kan også begynde at knirke, fordi de underliggende strøer eller bjælker giver sig. Er knirkelydene meget generende kan det være nødvendigt at lægge gulvet om.

 

Kan jeg forene gulvvarme og trægulve?

Det er blevet meget populært at installere gulvvarme i sit hus – nyt som gammelt – og trægulve er ingen hindring. De fleste leverandører af trægulve står inde for, at deres produkter egner sig til gulvvarme, hvis blot temperaturen er styret. I nye huse, der er dimensioneret til gulvvarme, fungerer det som regel fint. Ældre huse er sjældent isolerede så godt, at de alene kan opvarmes med gulvvarme. Har du et ældre hus og ønsker du at få gulvvarme, kan det være en god ide at få en energikonsulent til at regne på varmebehovet.

Skru ikke for højt op for varmen

Presser du i kolde vintre dit varmesystem til mere end 27 grader i overfladetemperatur på trægulvet og under tæpper, er der en betydelig risiko for at skade gulvet. Det kan give store permanente fuger mellem gulvbrædderne, brædderne kan slå sig eller stavene i lamelgulve kan i værste fald løsne sig. Rådfør dig med din VVS­leverandør, så han kan sikre, at fremløbstemperaturen i varmeslangerne er lav nok til, at du holder overfladetemperaturen på trægulvet under 25­27 grader. Dette kræver at fremløbstemperaturen er shuntstyret. Det er ikke altid tilfældet i eksisterende gulvvarmeanlæg. Overholder du de få spilleregler for træ­ gulve og gulvvarme, fungerer begge dele fint, og du får et varmt, behageligt og godt inde klima.

 

Hvordan rengør jeg mit trægulv?

Trægulve er nemme at holde rene, men rengøring og pleje afhænger helt af overfl adebehandlingen. Lakerede og olierede gulve rengøres med en hårdt opvredet klud, da for meget vand kan skade gulvet, mens lud­ og sæbe be handlede gulve skal vaskes for at få sæbeluden til at virke.

Generelt bør du rengøre dit trægulv en gang hver eller hver anden uge – selvfølgelig alt efter hvor beskidt det bliver. Rengør altid i gulvets længeretning. Følg leverandørens vedligeholdelsesanvisning og anvend de rengøringsmidler og metoder som anbefales, for at gulvet holder sig pænt.

 

Sådan gør du:

Lakerede gulve

  1. Støvsug gulvet for at fjerne snavs og sand, der kan ridse lakoverfladen.
  2. Tør gulvet over med en fugtig mikrofibermoppe, der skylles i rent varmt vand. Er der fastsiddende snavs kan du i stedet bruge en svag opløsning af laksæbe eller et neutralt rengøringsmiddel.
  3. Aftør til sidst gulvet med en mikrofibermoppe i rent varmt vand. Brug ikke rengøringsmidler beregnet til køkken og bad, da de kan skade overfladen, eller sæbespåner og brun sæbe, der danner film og slører overfladen.

Olierede gulve (hærdende olie)

  1. Støvsug gulvet for at fjerne snavs og sand, der kan ridse overfladen.
  2. Tør gulvet over med en hårdt opvredet klud i rent varmt vand. Er der fastsiddende snavs kan du med fordel bruge natursæbe eller trærens i en mild opløsning.
  3. Aftør til sidst gulvet med en opvredet klud i rent varmt vand.

Lud- og sæbebehandlede gulve

  1. Støvsug gulvet for at fjerne snavs og sand, der kan ridse overfladen.
  2. Vask gulvet med natursæbe (med eller uden hvidpigmenter).
  3. Tør gulvet af med en ren opvredet klud eller fladmoppe for at fjerne overskydende sæbevand, så gulvet hurtigt bliver tørt igen. Undgå at bruge almindelige, gammeldags gulvmopper, da de ofte tilfører for meget vand og ikke fjerner vandet effektivt igen.

 

Hvordan vedligeholder jeg mit trægulv?

Det kan godt betale sig at passe på sit træ­ gulv. Rengøringen bliver nemmere og gulvet holder sig flot i mange år. Med tiden kan nogle flader komme til at se lidt matte ud, men det er der råd for. Det er særligt i køkkenet, inden for yderdøre og i ganglinjer, at gulvene slides mest. Her kan det godt betale sig at se gulvene efter og vedligeholde dem i tide.

Start med disse tre tips

  1. Læg en fodrist uden for hoveddøren og en måtte indenfor.
  2. Sæt filtbrikker under stole og køreplader under kontorstole.
  3. Støvsug gulvet ofte, så snavs og sand ikke slider og ridser overfladen.

 

Lakerede gulve

Har dit lakerede gulv fået ridser eller mistet lidt af glansen, kan du friske overfladen op med et lakplejemiddel. Rens gulvet med et trærenseprodukt til gulve, inden du behandler det.

Begynder overfladen at blive slidt, bør du genlakere dit gulv, inden det for alvor er slidt igennem. Rengør, afrens, matslib og genlaker. Følg leverandørens anvisning for genlakering. Nogle stærke laktyper er dog uegnede til genlakering og kræver afslibning til rent træ.

Olierede gulve (hærdende olie)

Frisk dit olierede gulv op med plejeolie efter behov, især i ganglinjerne, og mindst én gang om året. Så du sikrer dig at oliebehandlingen forsegler overfladen mod fugt og snavs.

Vask gulvet med trærens til trægulve inden behandlingen, så gulvet er helt rent – ellers får du snavs i den nye olie, som kan misfarve dit gulv.

Du skal gøre det så ofte, at oliebehandlingen ikke bliver slidt igennem. Ellers skal du afslibe gulvet og oliere det fra bunden igen.

Lud- og sæbebehandlede gulve

Begynder overfladen at se lidt trist, udtørret eller snavset ud, er det typisk et tegn på, du vasker det for sjældent i forhold til belastningen af gulvet. Du kan bygge overfladen op igen med en ekstra grundig sæbevask – men husk først at vaske gulvet med trærens til trægulve, så gulvet er helt rent inden du genbehandler med sæbe.

Er overfladen meget medtaget og gennemslidt, bør gulvet afslibes ned til rent træ, før du igen behandler det med lud og sæbe.

 

Kan trægulve afslibes?

De fleste trægulve kan afslibes til rent træ, men det er bedst at holde gulvet vedlige, så du ikke får behov for at afslibe det. Skader fra slid og stød kan dog gøre det nødvendigt, men der bør afslibes så lidt som muligt. Hvor mange gange det er muligt at afslibe afhænger af produktet – om du har et lamelopbygget gulv, eller et massivt trægulv.

Gulve, der tidligere er afslebet, eller som har en særlig opbygning eller overfladebehandling, kan begrænse mulighederne eller gøre dem helt uegnede til afslibning. Derfor bør du undersøge trægulvet før det skal afslibes, eller bedst overlade det til en professionel gulvafsliber. Gulve, der er lakeret med en såkaldt antiscratch overflade, kan være vanskelig at afslibe. Det er en fabriksbehandling, så søg råd hos din gulvleverandør.

 

Gulve der er uegnet til afslibning

  • Gulve med et restslidlag mindre end 2 mm
  • Gulve der er for tørre eller for fugtige
  • Gulve med løse lameller eller ustabilt underlag
  • Laminatgulve og finergulve

 

Er der kvalitetskrav til trægulve?

Der er et helt sæt af europæiske standarder med krav, som trægulve skal overholde. Og ofte har producenten selv endnu strengere krav til sine produkter. De fremgår af specifikationerne for det enkelte gulv og ligger ofte på producentens hjemmeside. Trægulve skal være CE­-mærket efter standarden EN 14342. Bemærk at CE-­mærket er deklarering af gulvproduktets egenskaber, ikke et kvalitetsmærke.

Krav til lægning og udførelse

EU stiller ud over CE-­mærkningen også krav om at der skal medfølge en brugsanvisning for lægning og vedligeholdelse. Det er derfor først og fremmest leverandø­rens lægnings­ og vedligeholdelsesanvisning, der gælder for det enkelte produkt.

Mangler den, findes der et helt sæt branchestandarder der gælder, og de fleste gulvleverandører følger disse standarder, med mindre det specifikke produkt har helt specielle egenskaber.

Trægulve, der skal lægges på bjælkelag (bærende gulv), skal være prøvet til formå­ let og bæreevne for punktlast skal fremgå af CE-­mærkningen. Hvilken spændvidde gulvet kan anvendes til bør fremgå af lægnings vejledningen.