Hovedregel

Vurderingskriterierne er vejledende og anvendes ved bedømmelse af skønhedsfejl og svigt i forbindelse med aflevering af gulvarbejder.

Kosmetiske fejl skal være synlige og bedømmes ved en uafhængig vurdering ud fra de kriterier, der normalt anvendes ved en afleveringsforretning i forbindelse med lægning af trægulve, se TRÆfakta 03 Trægulve – Reklamation.

Skønhedsfejl, som kun kan ses ved en bestemt lyspåvirkning eller betragtningsvinkel, eller som kun ses efter de er påpeget, vil normalt ikke blive betragtet som en mangel.

Svigt er fysiske fejl og mangler ved gulvet som forringer funktionen i et omfang, så gældende branchetolerancer for trægulve overskrides.

Ved renoveringsarbejder, hvor der foretages udskiftning af brædder eller stave, må farveforskelle mellem gamle og nye overflader tolereres, se TRÆfakta 06 Trægulve – Vurdering af farveforskelle.

Vurderes skønhedsfejl og svigt som betydelige, skal de afhjælpes af gulvlægger/leverandør, se branchevejledningen TRÆfakta 03 Trægulve – Reklamation.

 

Forudsætninger

Forudsætningen for vurdering af svigt og kosmetiske fejl er, at indeklimaet i hovedsagen holdes inden for de normale grænser for anvendelse af træ- gulve, se håndbøgerne TRÆ 63 og 64 Trægulve.

Fugt og temperatur

Fugtforholdene er afgørende for størrelsen af visse fejl. For tolerancer og fejl relateret til fugtforhold gælder, at luftfugtigheden og træets fugtighed skal være i ligevægt, samt at indeklimaet skal ligge inden for følgende tolerancer:

  • Rumtemperatur: 18-25 ºC
  • Luftfugtighed (RF): 30-65 %

For trægulve med gulvvarme gælder desuden, at den højeste temperatur på trægulvoverfladen ikke på noget tidspunkt overstiger 27 ºC.

Visuel vurdering

For vurdering af mangler henvises til retningslinjer for visuel vurdering i TRÆ- fakta 03 Trægulve – Reklamation.

Mangler

Mangler ved leverede gulvmaterialer bør så vidt muligt konstateres af gulvlægger ved stikprøvekontrol af leverancer før brædderne lægges, f.eks. fugtindhold, breddeafvigelse, retvinklethed, landingsafvigelse, vaskebræt, sidekrumning og farveafvigelser, så manglerne ikke fører til fejl ved gulvet.

 

Detailregler (vejledende)

Mangler ved materialer og lægning

Fejl og mangler

Afhjælpning

Revner eller kantskader (f.eks. fra hammerslag)

Udskiftning af bræt/stav. Mindre fejl spartles/repareres, hvis muligt.

Punktskader, trykmærker, ridser og finishskader

Årsagen til skaderne skal undersøges, herunder nødvendig afdækning. Små og få fejl udbedres. Større skadede gulvpartier afslibes og genbehandles, hvis muligt. Alternativt bør gulvet udskiftes.

Landingsafvigelser > 0,2-0,3 mm (se TRÆ 63)

Udskiftning af bræt/stav. For mindre fejl på olierede gulve kan udbedring evt. foretages ved afslibning og genoliering.

Knasthuller, knastrevner

Udskiftning af bræt/stav ved større antal pr. gulvflade. Mindre antal proppes eller spartles samt overfladebehandles.

Breddeafvigelse Parketbrædder > ±0,2 mm Parketstave > ±0,5 mm

Ved breddeafvigelser på parketbrædde-/stavbredden større end henholdsvis 0,2 og 0,5 mm: Udskiftning af bræt/stav. For massive gulvbrædder henvises til leverandørens produktanvisning.

Sidekrumning > 0,1 % af bræddelængden for massive gulve, > 0,05 % for lamelgulve

Udskiftning af bræt/stav.

Fuger > 0,6 % af bræddebredden (målt ved 30-65 % RF)

Årsagen til fugedannelsen skal undersøges. Afhjælpningen afhænger af resultatet.

Afvigelse fra retvinkelhed > 0,2 % af bræddebredden

I enkelttilfælde afhjælpes med spartling. Ved gennemgående fejl udskiftes brædder/stave.

Utilstrækkelig udvidelsesmuligheder (normalt mindst 10 mm langs vægge)

Friskæring og etablering af dilatationsfuger.

Manglende planhed Afvigelse > ±2 mm/2 m retholt og ±0,6 mm/0,25 m retholt

Strøgulve: Partiel eller fuldstændig optagning af gulv og opretning af opklodsninger. Limede gulve: Partiel optagning af stave, opretning af lunke og genlimning af nye stave. Svømmende gulve: Partiel eller fuldstændig opretning af underlaget og genlægning af gulvet.

Eftergivelighed > 2 mm/2 m retholt

Strøgulve: Årsagen til svigtet skal undersøges. Opklodsninger og gulvbræddernes stivhedsegenskaber kontrolleres ved statisk belastning ≤ 0.75 kN. Ved anvendelse af lydbrikker kan eftergiveligheden værre større. Afhjælpning afhænger af resultatet.

Afvigelse fra vandrethed højst ∆ =10 mm/6 m

Årsag til afvigelse skal undersøges. Afhjælpning afhænger af resultatet.

Løse stave i lamelgulve, f.eks. på grund af limsvigt

Udskiftning af stave. Ved omfattende svigt – udskiftning af gulvet.

Fuge mellem gulv og fodlister > 4 mm

Fodlister ommonteres eller der påsættes sandlister.

Mørke eller lyse brædder/stave

Fabriksproducerede gulve: Ved væsentlig afvigelse fra leverandø- rens sorteringskriterier: Udskiftning af bræt/stav. Gulve udført på byggeplads: Farveforskelle, som fremkommer ved overfladebehandling efter lægning og afslibning, må tolereres.

Farveforskelle

Afhjælpes normalt ikke, hvis de skyldes normale forskelligheder i træmaterialet eller forskellige leverancer (bats)

Farveforandringer i træet, f.eks. på grund af lyspåvirkning

Afhjælpes ikke, idet farveforskelle ikke altid kan konstateres ved lægning af ubehandlede eller nybehandlede gulvoverflader, da farveforandringer ofte opstår over tid bl.a. på grund af lyspå- virkning, f.eks. rød- og brunfarvning af fyrretræsbrædder, eller på grund af overfladebehandling, se TRÆfakta 06: Vurdering af farveforskelle.

Misfarvninger, f.eks. mugpletter under lakoverflader

Udskiftning af brædder/stave.

Mærker på lak- og oliebehandlede gulve

Udskiftning af lakerede brædder/stave. Partiel reparation og afslibning af olierede gulve samt nybehandling af hele gulvfladen.

Vaskebræt Massive brædder > 0,3 % Lamelgulve > 0,15 %

Årsagen til krumningen skal undersøges, se TRÆ 63. Afhjælpning afhænger af resultatet.

Mislyde/knirkelyde

Årsagen til mislydene skal undersøges, se TRÆfakta 02. Afhjælpning afhænger af resultatet.

Mislyde/knirkelyde ved genlægning af lamelgulve

Afhjælpes ikke, idet ikke alle lamelgulve kan optages og gennedlægges uden risiko for mislyde fra kliksamlinger. Leverandøranvisning skal følges.

Ikke fagmæssig udførelse af geringer, profilering mv

Naturtræslister udskiftes. Ved mindre fejl på malede lister mv. fuges og ommales listerne

Trykmærker, f.eks. fra hammer, på lister mv.

Naturtræslister udskiftes. Ved mindre fejl på malede lister mv. fuges og ommales listerne.

 

 

 

 

Detailregler (vejledende)

Mangler ved overfladebehandling på fabrik

Fejl og mangler

Afhjælpning

Manglende vedhæftning i lak- eller olielaget

1: Afslibning og genlakering/genoliering, hvis muligt.

2: Ved oliebehandlede gulve punktrepareres overfladen.

3: Ved lakerede- og uv-hærdede oliebehandlede gulve, hvor afhjælpning iht. 1 og 2 ikke er muligt, udskiftes brædderne.

Overfladebehandlingen skaller af

Afslibning og genlakering/genoliering, hvis muligt. Alternativt: Udskiftning af brædder/stave.

Blivende mærker, dårlig optagelse og farveskift i oliebehandlingen

Tørslibning med hård rundel samt omoliering og polering. Alternativt: Omslibning og ny behandling.

Uensartet glans i lakering

Afslibning og genlakering/genoliering, hvis muligt. Alternativt: Udskiftning af brædder/stave.

Utilstrækkelig eller uensartet pigmentering

Afslibning og ny behandling.

Misfarvninger, skimmel, partikler ol. under toplak

Udskiftning af brædder.

 

Mangler ved overfladebehandling udført på byggeplads

Fejl og mangler

Afhjælpning

Ujævn lakering, lasering, bejsning eller nopret overflade

Mellemslibning og lakering/behandling af hele gulvet, eller afslibning og nybehandling.

Slip i lak- eller olieoverflader

Lakerede gulve: Afslibning og lakering. Olierede gulve: Partiel afslibning og oliering.

Lakafskalninger

Afslibning og lakering

Mærker, dårlig opsugning og farveskift pga. mangelfuld afslibning

Afslibning og oliering.

Overskudsolie danner blank overflade

Tørslibning med hård rondel samt oliering og polering, eller afslibning og oliering af hele gulvet.

Utilstrækkelig lak- eller olie

Lakerede gulve: Mellemslibning og lakering af hele gulvet. Olierede gulve: Genoliering af hele gulvet.

Utilstrækkelig eller flammet pigmentering på ludbehandlede brædder

Afslibning og ny behandling.

Utilstrækkelig ludbehandling

Afslibning og ny behandling.

Enkelte mindre partikler, snavs og slibestøv

Bedømmes efter hovedreglen, se side 2. Enkelte mindre partikler slibes/skrabes bort og overfladen punktbehandles, hvis muligt. Ved mangler i større omfang: Afslibning og ny behandling.

 

Mangler ved gulvslibning

Fejl og mangler

Afhjælpning

Utilstrækkelig planslibning, kutterslag eller slibemærker

Omslibning samt ny behandling.

Lokal utilstrækkelig slibning

Omslibning samt ny behandling.

Sliberande

Omslibning samt ny behandling.

Ringe ved kantslibning

Omslibning samt ny behandling.

Manglende slibning eller afskrabning i hjørner

Lakerede gulve: Slibning og lakering. Olierede gulve: Partiel slibning/skarpning og oliering