I denne kategori kan du ikke købe varer, kategorien er lavet for at hjælpe dig med at få overblik over hvilken konstruktion du skal lave i dit nye eller gamle hus der skal renoveres. Mulighederne er mange og der er fordele og ulemper ved de fleste konstruktioner. Har du brug for hjælp til at finde den rigtige løsning må du endelig kontakte os.

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Ring for pris
44 92 60 60

GRATIS levering!

Er det en god idé at lægge gulvvarme i et ældre hus?

Huse fra før 1950 er normalt dårligt isolerede, og jo dårligere huset er isoleret, jo mere utæt er det, og jo dårligere vil gulvvarmen virke. Det betyder, at det vil være dyrt at varme huset op med gulvvarme alene. Generelt kan man sige, at jo ældre et hus er, desto dårligere en idé er det at have gulvvarme som den eneste varmekilde.

I et ældre hus vil en del af varmen forsvinde ud gennem husets utætheder. Derfor kan det være nødvendigt at supplere gulvvarmen med en eller flere radiatorer for at få det varmt nok i huset. Især foran større vinduespartier og kolde ydervægge er det en god idé med radiatorer for at undgå problemer med træk og kulde fra de kolde overflader (kuldenedfald).

Kuldenedfald er et udtryk, der bruges om kulde fra kolde overflader inde i huset, der presses nedad mod gulvet, når den kolde luft møder den varme luft, der stiger opad. Kuldenedfaldet gør, at der bliver fodkoldt ved gulvet, og det giver fornemmelsen af, at det trækker fra vinduet også selvom vinduet ikke er specielt utæt.

For at modvirke kuldenedfald kan man enten montere en radiator under vinduet eller udskifte vinduet med et lavenergivindue. Kuldenedfaldet er nemlig værst fra gamle vinduer, der ikke isolerer så godt som nye lavenergivinduer.

Inden du går i gang med at lægge gulvvarme i et ældre hus, er det i det hele taget en god idé at isolere huset grundigt. Ud over at skifte til nye lavenergivinduer er det fornuftigt at efterisolere hulmure i ydervæggen, tagrummet, etageadskillelser og skunke og at udskifte gamle døre.

Er det dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus end i et nyt hus?

Det er noget dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus end at etablere gulvvarme i et helt nyt hus, samtidig med at det bliver opført. Det kan være helt op til dobbelt så dyrt.

Det er ikke så meget udgifterne til materialerne, altså gulvvarmesystemet, varmeslanger, varmefordeler, vandrør osv., der gør det dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus. Men udgiften til de håndværkere, der skal lave arbejdet, kan hurtigt løbe op.

Årsagen er, at der er en masse ekstraarbejde, når man skal lægge gulvvarme i et ældre hus:

  • Først skal den gamle gulvbelægning fjernes.
  • Så skal gulvet isoleres så grundigt som muligt.
  • Dernæst skal underlaget gøres klar til varmeslangerne.
  • Endelig tager det også lidt længere tid at montere selve gulvvarmeanlægget.

Det kan også volde problemer at få det varme vand fra fyret og frem til gulvvarmeslangerne i et ældre hus. Det kræver ofte, at man fører vandrør igennem områder af huset, hvor der ikke skal være gulvvarme, men hvor man alligevel er nødt til at tage gulvet op for at lægge vandrørene ned under det.

Vandbaseret gulvvarme eller elgulvvarme 
Elgulvvarme bruges mest som supplement til vandbaseret gulvvarme. Det kan f.eks. være i mindre rum, hvor det ikke er muligt at etablere vandbaseret gulvvarme. Det er normalt dyrere at få etableret vandbaseret gulvvarme end at få en løsning med elgulvvarme, men ekstraudgiften til etableringen vil hurtigt tjene sig hjem, da vandbaseret gulvvarme er en hel del billigere i drift.

I nogle tilfælde kan det være en fordel at have både el og vandslanger i sin gulvvarmeløsning. Det gælder især i badeværelset, hvor det giver dig den luksus, at du også kan få varmet tæerne om sommeren, når fyret ? og dermed den vandbaserede gulvvarme ? er slukket. Elgulvvarmen fungerer uafhængigt af dit fyr.

Kan man lægge gulvvarme i både betongulve og trægulve?

Der findes to typer gulve, der er typiske i ældre huse:

  1. Gulve, der er bygget op af træbjælker, hvor gulvplankerne enten er lagt på strøer (små, smalle bjælker) eller på store, kraftige bjælker.
  2. Gulve, der er støbt i beton. Gulvet er ofte støbt direkte på jorden (terrændækket), men der kan også ligge betongulve en etage over jorden. I så fald bliver betonen båret af et kraftigt skelet af jernbjælker.

Man kan lægge gulvvarme i begge typer gulve. Den mest udbredte løsning er at lægge gulvvarme i betongulve, men siden starten af 1990?erne er det også blevet almindeligt at lægge gulvvarme under trægulve. Begge løsninger kan i dag laves uden problemer.

Gulvvarme i betongulv 
Gulvvarme i et betongulv med fliser er en god løsning. Betonen og fliserne kan klare kraftig opvarmning, uden at materialet tager skade.

Ulempen ved gulvvarme i et betongulv er, at det tager længere tid at regulere varmen. Det skyldes, at betongulvet er massivt og tungt, og derfor er det længere tid om at varme op og køle af.

Du kan godt lægge et trægulv på et betonunderlag med gulvvarme (se tegningen herunder). Hvis du lægger gulvet som et såkaldt svømmende gulv, der ikke er gjort fast til underlaget, kan du undgå, at der kommer revner mellem gulvplankerne. Revner kan ellers opstå, når træet på grund af ændringer i luftens temperatur og fugtindhold udvider sig eller trækker sig sammen. Med et svømmende gulv vil der kun komme revner langs kanterne, og de vil være usynlige, da de befinder sig under fodpanelet.

Du kan også bruge vinyl eller linoleum som gulvbelægning oven på betonen, som gulvvarmeslangerne ligger i. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at betonen skal tørre væsentligt længere tid, end hvis du lægger trægulv eller klinker/fliser. Ellers trænger der fugt op og ødelægger vinylet/linoleummet. Tørretiden for et nystøbt betondæk, der 10-15 cm tykt, kan sagtens være 3-6 måneder.

Gulvvarme i trægulv 
Trægulve kan sagtens konstrueres, så de ikke tager nævneværdig skade af at blive varmet op af et gulvvarmeanlæg, man skal vælge et produkt der er egnet til at lægge hvor der er gulvvarme, og sikre sig at garantien også gælder når gulvet lægges med gulvvarme. Det er vigtigt, at det varme vand, der sendes rundt i gulvvarmeslangerne under trægulvet, ikke bliver for varmt. Trægulvets overfladetemperatur må aldrig være højere end 27 grader.

Du kan også lægge elgulvvarme under dit trægulv, men det er meget vigtigt at bruge et system specielt til trægulve. Dette system regulerer temperaturen, så den ikke bliver for høj og ødelægger gulvet.

Ulempen ved trægulve med gulvvarme er, at der ofte kommer revner, når træet udvider sig eller trækker sig sammen, afhængigt af luftens fugtighed og temperatur. Det er især et problem, når gulvplankerne er massive og gjort fast til bjælker eller strøer. I et sådant gulv vil der med stor sandsynlighed komme revner mellem de enkelte gulvbrædder i kolde og tørre perioder om vinteren, mens revnerne normalt vil forsvinde igen om sommeren, når det er mere fugtigt og varmt i vejret. 
Det kan undgås ved at lægge gulvet som et svømmende gulv, hvor et mellemlæg gør at gulvbelægningen kan bevæge sig i forhold til underlaget.

Gode råd om at lægge gulvvarme i ældre huse

  • Det er vigtigt, at gulvvarmeslangerne bliver placeret rigtigt  især når de støbes ned i beton. Slangerne må hverken ligge for dybt eller for tæt på det endelige gulv. En optimal placering er at lægge slangerne 4-8 cm nede i betonlaget, målt fra gulvoverfladen.
  • Undgå at have gulvvarmeslangerne liggende under fast inventar som køkkenelementer og spabadet. Det gør det svært at styre rumtemperaturen.
  • Tag billeder af gulvet og installationen undervejs i arbejdet eller tegn en skitse af, hvor varmeslangerne ligger med angivelse af cirkamål. Det kan være nyttigt at vide, hvor gulvvarmeslangerne ligger, hvis du senere skal bygge om.
  • Læg aldrig mange og tykke tæpper på gulve med gulvvarme, da det gør det svært at regulere varmen ordentligt. Små tæpper kan dog bruges på klinkegulve på steder, hvor du går på bare fødder. Det kan være en billigere løsning end at skrue op for gulvvarmen.