Topsælgere
Model/varenr.: 2331779/1616493039

WPC er et kompositprodukt (composite), som oversat fra engelsk betyder et blandingsprodukt. Formålet er at sammensætte flere forskellige materialer for at opnå den bedste kombination af egenskaber fra de enkelte komponenter. Dermed fås et stærkere produkt i helhed med flere fordele.
Der findes forskellige teknologier til produktion af kompositbrædder; WPC, BPC, RHPC, TWPC eller none-wood. Ikke alle kombinationer af ”komposit” er lige stærke, og der findes mange varianter på markedet.

Kvaliteten og holdbarheden afhænger i høj grad af materialevalget og sammensætningen heraf.
Hos Wimex anvender de udelukkende WPC (Wood Polymer Composite), hvor hovedingrediensen er træfibre sammensat med HDPE-plast (genbrugsplast) og forskellige additiver i form af bindemiddel, stabilisatorer og farvepigment.
Valg af fibre er ikke tilfældigt. I Wimex benyttes træfibrene fra enten nåle-, poppel- eller egetræ, da disse sorter arbejder mere stabilt end eksempelvis træfibrene bøg, ahorn og græsarten bambus. Træfibrene kommer som overskud fra møbel- og/eller gulvproduktion.

HDPE er en meget stabil plastart, som binder perfekt til eg, nåletræ og poppel. Der anvendes udelukkende 1. generations genbrugsplast, der aldrig har været genanvendt før. Plastfibrene kommer typisk fra fødevareindustrien. Hermed sikrer vi den optimale, ensartede kvalitet.
Når plast og træ arbejder korrekt sammen og derved binder harmonisk til hinanden, opnås brættets ønskede styrke, stabilitet og modstandsdygtighed over for vind- og vejrforhold. Foruden træ og plast, tilføres brædderne farvepigment og UV-stabilisatorer (additiver), så man er fri for at behandle brædderne. Man opnår derfor et holdbart bræt, der er let at vedligeholde.

Ved hjælp af fremsynet innovation og produktudvikling har Wimex fundet den rette opskrift til deres WPC-produkter, der sikrer uovertruffen styrke, lang holdbarhed, farveægthed og som samtidig går hånd i hånd med et smukt tidløst design og respekt for naturen.