Topsælgere

FSC® - Ansvarlig brug af træ og skovens ressourcer

Gulvlageret har en FSC-varemærkelicens (FSC®-N002758). Det betyder, at vi er godkendt af FSC Danmark til at bruge FSC’s varemærker i kommunikation og markedsføring af FSC-mærkede produkter. FSC-mærket på vores produkter betyder, at de er lavet af materialer fra FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Se efter FSC® ved de FSC-mærkede produkter på hjemmesiden.

FSC står for Forest Stewardship Council®. FSC er en global non-profit organisation, som arbejder for at udbrede ansvarligt skovbrug verden over gennem certificering af skove og virksomheder og mærkning af produkter. FSC sikrer, at træ kommer fra bæredygtigt drevne skove og andre ansvarlige kilder som f.eks. genbrug. En FSC-certificeret skov skal leve op til høje krav til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig skovdrift. Det betyder, at man med FSC er med til at passe på skovene for nuværende og fremtidige generationer, og de mennesker og dyr, som bor i dem.

  • FSC-certificerede skove gavner miljø, klima, dyr og planter.
  • FSC beskytter lokalbefolkninger, skovarbejdere og indfødte i skove verden over.
  • FSC sikrer, at træ handles på normale markedsforhold.

Når du som forbruger eller virksomhed vælger FSC, er du med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra. Dette gælder, når du køber eller producerer produkter af FSC-certificeret træ - lige fra havemøbler og gulve til papir og emballager. Med dit valg giver du din støtte til de skovejere, der har valgt at drive skoven med respekt for mennesker og natur.

Vil du vide mere, så besøg www.fsc.dk.