Horn bordplade Massivtræ - Ask kortstav med hvid olie

25% rabatt
Pris fra
€1.91
€2.55
Du sparer: €0.64

Salgsenheten er centimeter!

Bestill lengden du trenger i cm.

Model/varenr: BEH-30MFSCAV
  • Centimeter
Tilgjengelighet: På lager med forventet levering om10-15 dag (er)

Pladetykkelse: 30 mm.
Stavbredde: 42 mm. i varierende længde

Materiale beskrivelse
Massivtræ er et naturmateriale, som det er muligt at få i forskellige tykkelser og træsorter, som har forskellige hårdhedsgrader og egenskaber. Da træ er et levende naturmateriale, kan der ske ændringer af træet, afhængigt af omgivelsernes relative luftfugtighed. Hvis træet tilføres fugt, vil det udvide sig, og hvis det tørres vil det trække sig sammen. Om sommeren stiger den relative luftfugtighed, og træet vil dermed udvide sig - Omvendt, kan det trække sig sammen om vinteren grundet den lavere luftfugtighed. Behandlingen af massivtræspladen og den indendørs temperatur i køkkenet har derfor også stor betydning (Undgå langvarige temperatursvingninger og luft regelmæssigt ud, brug som udgangspunkt emhætte under madlavning). Ved at vedligeholde træet regelmæssigt med olie, forsegles træet og forhindrer det i at optage og afgive fugt. Forskelle i farve og struktur forekommer ofte, da åretegninger og struktur kendetegner et naturprodukt (prøvematerialer er kun vejledende). Der vil forekomme farveforskelle på stavene samt tilstødende bordplader, disse forskelle vil med tiden udjævne sig i kraft med at bordpladen optager farve fra sollys.

Rengøring
Daglig rengøring klares let med en ren klud, opvredet i rent, lunkent vand. Opvaskemiddel/sulfo udtørrer træet og vil kræve at bordpladen efterbehandles oftere med olie. Bemærk: Brug aldrig salmiak og skureholdige rengøringsmidler. Salmiak kan misfarve massivtræ.

Vedligehold
Massivtræsbordplader gennemgår en omfattende olieringsproces på både for- og bagside før levering. Vedligeholdelsesprocessen er dog aldrig afsluttet for massivtræ, da træ er et naturmateriale som optager og afgiver fugt i sammenhæng med skiftende temperaturer og luftfugtighed. Uden regelmæssig vedligehold i form af oliering, kan bordpladen tørre ud og risikere at krumme, sprække og misfarves. Grundig vedligehold af massivtræsbordplader efter behov, sikrer lang levetid og at pladen forbliver pæn. Se det anbefalede interval for oliering samt information om vedligehold på hornbordplader.dk.

Anvend altid HORN plejeolie der er anvendt til grundoliering:
Brugsanvisning:
1. Inden plejeoliering slibes pladen let med en slibesvamp (korn 220).
Bemærk: Det er vigtigt at der slibes langs årerne.
2. Pladen aftørres med en hårdt opvredet klud til alt pudsestøv er fjernet. Bemærk: Der må ikke anvendes sulfo produkter.
3. Når pladen er helt tør påføres HORN Plejeolie i et tyndt, jævnt lag, med en svamp eller fnugfri klud.
4. Tør den overskydende olie væk med en ren, fnugfri klud Bemærk: Olien har en tørretid på 5-10 min. Overskydende olie skal tørres væk inden olien er tør.
5. HORN anbefaler at der går ca. 12 timer før pladen tages i brug, da dette giver træet mulighed for at absorbere eventuelt overskydende olie.
6. Hvis pladen er blevet meget tør siden sidste oliering kan processen gentages efter 3 døgn. Ovennævnte behandling gentages som udgangspunkt efter nævnte interval. Fremstår pladen mat eller skjoldet, skal den dog straks behandles. Bemærk: Der ydes ingen garanti på skader der skyldes at massivtræsbordpladen er ubehandlede eller mangelfuld behandlet.

Pletfjerning
Stærkt farvende væsker og lignende kan forårsage misfarvning af træet, og bør fjernes hurtigst muligt. Misfarvninger kan ofte slibes væk, men kræver efterfølgende vedligehold med olie. Grundig og regelmæssig vedligehold med olie beskytter træet mod pletter.

Ridsefasthed
Ingen massivtræsbordplader er ridsefaste. Ridser kan pudses væk, men kræver efterfølgende vedligehold med olie. Bemærk: Brug aldrig kniv uden skærebræt.

Varme
Massivtræ tåler ikke varme. Brug altid bordskåner og undgå direkte kontakt med varmeafgivende artikler. Ved brug af gryder og pander på kogeplade, er det vigtigt at sætte gryden/panden på den rette størrelse kogeplade, da der udvikles høj varme, som kan medføre revnedannelse omkring kogepladen. Ved 80°C opløses lim og træet tørrer ud, dette vil danne revner som ikke er omfattet af produktgarantien.

Tolerance
• Længde +/- 2 mm.
• Dybde +/- 4 mm.
• Tykkelse +/- 2 mm.
• Krumninger og vrid se venligst beskrivelse på hornbordplader.dk – Krumninger og vrid i massivtræ skyldes at det er et naturmateriale.
• Placering af planlimet kogeplade +/- 1,5 mm.

Generel information:
• Forskelle i farve og struktur forekommer ofte, hvorfor prøvematerialer kun er vejledende.
• Ved uens fugtpåvirkning på for-/bagside, vil pladen krumme. Sådanne udvidelser og sammentrækninger vil medføre at samlinger vil “gabe”. Skaden er ikke en produktionsfejl, og kan oprettes ved igen, at give pladen en ensartet fugtpåvirkning på begge sider.
• Reklamationsretten følger købeloven, og omfatter alt, der kan relateres til produktion af bordpladen.
• Alle plader skal nøje kontrolleres inden montage/ibrugtagning, og skader opdaget efter montage/ibrugtagning, henføres til montageskader, og er ikke reklamationsberettiget.
• Eventuelle skader eller skrammer, der bliver fundet efter monteringen, henføres til montageskader. Disse er ikke dækket af vor produktgaranti.
• Alle massivtræs bordplader er som standard olieret med naturolie.

spacer