Floorcoat FC47 Silkemat lak

29% rabatt
Pris fra
€66.90
€93.72
Du sparer: €26.82
Model/varenr: LAK2050FC47
Vegt: 6 kg
Tilgjengelighet: På lager med forventet levering om3-5 dag (er)

Bindertype: Polyurethan/Acryl.
Glansgrad: Ca. 8-9
Rækkeevne: Ca. 10 m2/L.
Tørretid: Ca. 1-2 timer, 20°C, 55%RH.
Gennemhærdet: Forsigtig anvendelse af gulvet efter 24 timer. Tungere møbler og tæpper efter mindst 7 døgn.
Rengøring: Vand.
Opbevaring: Over 5°C og højst 30°C. Tåler ikke FROST eller direkte sollys.
Holdbarhed: 6 måneder, uåbnet, frostfrit, max. 30°C.

Anvendelse:
Floorcoat FC47 er en vandbaseret gulvlak til færdiglakering af parket-, brædde- og plankegulve, hvor der stilles almindelige og middel krav til slidstyrke etc. Det anbefales at grundbehandle med en Floorcoat grundingslak. Anvendelse af grundlak i et laksystem, samt opnåelse af stabilt klima i rummene, mindsker risikoen for sidelimning. Dette er dog ingen garanti for at sidelimninger kan undgås, men risikoen vil være minimeret.

Brugsanvisning:
På nyslebne gulve, som er lakeret med grundlak, kontrolleres om overfladen er ren, tør og fri for ujævnheder. Der støvsuges grundigt inden lakering. Lakken omrystes og hviler 3 minutter før anvendelse. Lakken påføres ved 20°C ± 5°C og 55%RH. Der skal være god ventilation under tørring for at undgå kondens og optørringsproblemer. Laksystemet skal være gennemtørt inden næste overlakering.
VED LAKERING AF EGETRÆ SKAL DER ALTID FORETAGES PRØVEOPSTRØG M.H.T. OPTRÆK AF GARVESYRE.
På tidligere lakerede gulve, rengøres der grundigt for snavs, fedt, voks og sæberester med mildt rengøringsmiddel. Til sidst afvaskes med 3 dl. 32% eddikesyre i 10 liter vand. Eddikesyren vaskes væk med rent vand. Gulvet matslibes med slibenet og der støvsuges grundigt. Inden genlakering af fabriksbehandlede gulve skal fabrikant / leverandør kontaktes for at forhindre uønskede reaktioner.
FORETAG ALTID PRØVEOPSTRØG AF HENSYN TIL VEDHÆFTNING.

Rengøring af gulve:
Foretages ved støvsugning og overtørring med hårdt opvredet klud med vand eller mild neutral sæbeopløsning. Brug ikke brun sæbe, salmiak eller andre stærkt alkaliske rengøringsmidler.

Informationerne om varen og alle øvrige henvisninger og anbefalinger, som vi giver i forbindelse med rådgivning om brug af vore produkter, er resultatet af erfaringer og er baserede på standardbetingelser. På grund af de mange anvendelsesmuligheder og forarbejdningsbetingelser, fritager vi ikke brugeren for at foretage egne forsøg eller indhente teknisk rådgivning ved henvendelse til sælger eller producent. Anbefalinger fra producenten og eventuelle aktuelle standarder skal følges. Vores hæftelse og ansvar følger vore almindelige forretningsbetingelser og udvides hverken af denne information eller af vores rådgivning.

spacer