CC Sealer PU TOP - 1 kg.

€53.52
€66.90
You save: €13.38
Model: 181201
Weight: 1 kg
Availability: In stock with expected delivery in 3-5 day(s)

CC SEALER PU TOP er en klar mat, vandig polyurethan lak, som primært anvendes som afsluttende finish på nye Contec Coating overflader, hvor der er ønske om et mat finish med en rengøringsvenlighed i en klasse for sig.

Underlag: Rent, tørt, fedtfrit og bæredygtigt underlag. Underlag bør grundforsegles med CC SEALER WP BASE, for at sikre ensartet optag af CC SEALER PU TOP, hvilket er med til at forebygge hvidlige skjolder fra matteringsmiddel. Underlagets temperatur skal være mindst 10°C og højere end dugpunktet. Lakkens temperatur skal være 10°C-25°C. Er temperaturen for høj eller for lav, påvirkes flydeevnen.

Anvendelse: CC SEALER PU TOP leveres i afstemt blandingsforhold. Såfremt der ikke blandes hele sæt, skal komponenterne afvejes omhyggeligt. Komp-A er desuden uhomogeniseret og skal derfor omrøres grundigt inden komp-B tilsættes. Komponenterne sammenblandes grundigt med egnet blandeudstyr f.eks. boremaskine med blandepropel eller røreværk. Undgå at piske luft i blandingen. Påføres med malerrulle. Der påføres normalt to-tre lag (i vådrum, påføres altid minimum to lag). Andet lag kan påføres når første lag er tørt, efter 2-4 timer. Lakken er fuldt afhærdet efter 5-7 døgn. CC SEALER PU TOP skal påføres jævnt, med tilstrækkeligt vædet rulle. Det er vigtigt, at lakken påføres i ganske tynde lag. Påføring i for tykke lag, vil resultere i bobler.

Egenskaber: Lakken er ridsefast, slidstærk og har god kemikalieresistens. Den er desuden fleksibel og som noget særligt, ændrer en lakering med CC SEALER PU TOP ikke på emnets udseende. Det vil sige, at det lakerede emne ikke kommer til at fremstå med en mørkere farvetone eller wet-look.

Blandingsforhold: 11:1 (A:B)
Forbrug: 60-80 g/m²/lag​ (minimum 2 lag)
Brugstid/Potlife: Ved 20°C - 40 minutter og ved 12°C - 60 minutter.
Tørretid: 2-4 timer. Tørretiden er afhængig af lagtykkelse, underlag, temperatur, luftfugtighed, mm.

Fremgangsmåde:
• De færdig-behandlede arealer med ”PURE” rengøres for støv
• Indholdet af de to dåser blandes meget kraftigt, så man er sikker på at de er godt mixet, men undgå at piske luft i blandingen. Se i øvrigt brugsanvisningen på dåsen. (husk at ryst bøtterne inden de blandes)
• Den færdigblandede væske påføres med korthåret malerrulle i et tyndt og jævnt lag
• Efter tørring (1-3 timer) påføres minimum et lag mere.

OBS! Bland ikke mere end du kan nå at bruge.

CC PU-Top (Polyurethan toplak)
"CC PU-Top" er andet og sidste trin i at skabe den slidstærke, holdbare overflade på dit nye projekt hvor du har anvendt Contec Coating ”PURE” – det stærke alternativ til Mikrocement.
"CC PU-Top" påføres let med rulle i tynde lag ovenpå basen udført med ”CC WP-Base, minimum 2 gange
"CC PU-TOP" er to-komponent – du skal altså blande de to dåser (begge væsker) meget kraftigt med røre-udstyr inden den er klar til anvendelse. Brugstiden ved den blandede væske er 4-6 timer.

Datablad:
CC Sealer PU Top

Sikkerhedsdatablad: 
CC Sealer PU Top Komp-A
CC Sealer PU Top Komp-B