Ege ReForm Memory
Husk at skrive farvenummer på det tæppe du vil bestille inden du lægger varen i kurven.
Farvenummeret finder du under hvert billede.
Kombinationen af en kompleks, struktureret løkke med flere niveauer og digital kolorering giver Memory-kollektionen et unikt udtryk. Memory omfatter tre design, som hver især fås i 9 arkitektoniske farver. Farvepaletten er sammensat af lyse, lidt mørkere og helt mørke nuancer, som kan kombineres for at afspejle det sociale aspekt ved kontormiljøet. Designet af Carol Appleton. Hos egetæpper bruger vi Aquafils Econyl-garn, som blandt andet fremstilles af brugte fiskenet. Når fiskenettene er blevet indsamlet og renset, nedbrydes de fysisk og kemisk og forvandles til solidt og slidstærkt tæppegarn.
Egenskaber: Slidstærk, akustiske egenskaber
Struktur: Tuftet løkke/loop, strukturvævet
Luvmateriale: 100% regenereret ECONYL® – 950g/m²
Velegnet til: Erhverv, hvor flere end 40.000 personer passerer gulvet ugentligt. Det kan være terminaler, butikker, institutioner, ekspeditionsområder, hotelfoyerer, kontorer, skoler, restauranter og gange. Særligt velegnet til trapper.
Farvning: Millitron farvet
Bagside: WT-bagsiden er særlig velegnet, når der stilles store krav til tæppets modstandsdygtighed over for belastninger fra eksempelvis høj trafik og kontorstole med hjul. Bagsiden er derfor perfekt til konferencerum, kontorer, hoteller, restauranter, barer og institutioner. WT-bagsiden er vævet i 100% polypropylen og sikrer god komfort under fødderne, mere lydabsorbering og bedre ergonomi. WT-bagsiden kan fastgøres direkte til undergulvet, og hvis der ønskes endnu større komfort, kan tæppet installeres på et ekstra underlag - enten monteret eller opstrammet på gribelister. Montering på gribelister giver en pudelignende effekt, når man går på tæppet. Der skabes også øget trindæmpning, styrke og elasticitet.
Total højde: Ca. 8,0 mm.
Totalvægt: Ca. 2700 g/m²
Brugsområder: Klasse 33 – Erhverv - kraftig brug
Trappeegnet: Ja
Rullehjulsegnet: Ja, konstant brug
Et bæredygtigt tæppe produceret af regenereret og regenererbart garn. Det betyder, at garnerne er produceret af industrielle affaldsprodukter i en bestemt type nylon (Nylon 6), og at de efter brug kan omdannes til nye nylonprodukter. Dermed kan tæppet indgå i et lukket kredsløb, hvor de brugte tæppefibre omdannes til nye garner igen og igen. Den flerdimensionelle tæppestruktur er med til at definere tæppets unikke udtryk. Løkkernes forskellige højder, sammensætninger og glans giver en stærk visuel effekt med en detaljerigdom, der understøtter tæppets mønster i en ekstra dimension.
Produkt beskrivelse. Download her: ReForm Memory