C. Olesen tæpper - Berlin - Orange
Berlin er et af C. Olesens mest populære og tidløse designs - skabt af Gro Aga Sachse og inspireret af den funktionalistiske og geometriske Bauhaus-bevægelse. Det er ikke uden grund, at tæppet bærer navnet "Berlin". Designet adskiller sig markant fra mange traditionelle tæpper: Mønstret løber i en 45 graders vinkel i forhold til væveretningen og trendtrådene. Dette skaber et visuelt brud med de rette linjer i hjemmets møbler, vægge og gulve - og giver tæppet en dynamisk karakter, uden at gå på kompromis med roen i rummet. De nøje udvalgte tofarvede kombinationer skaber en harmonisk balance, og giver Berlin-tæppet et stilrent og sofistikeret udtryk. Det er desuden det eneste tæppe i C. Olesens kollektion, der fås i den varme, dybe orange farve - en eksklusiv detalje for dig, der ønsker noget særligt. Berlin væves i vores kraftigste kelim-kvalitet. Det sikrer et formstabilt og slidstærkt tæppe med lang holdbarhed.
Design: C. Olesen
Materiale: Håndvævet 100% ren ny uld.
Vægt: 3000 g. pr. m2
Kan købes i special mål, men der må beregnes en leveringstid på 2-3 måneder. For yderligere oplysninger og pris - Kontakt os!