CC Filler
Contec Coating "CC-filler" er en stærk spartelmasse til sikring af bæredygtigt underlag for Contec Coating "PURE" – det stærke alternativ til Microcement. For at sikre plant underlag inden påføring af "PURE", kan det være en fordel at spartle underlaget op for at udjævne huller, fuger mellem fliser/klinker og lignende. Ved større huller eller fuger, kan man med fordel tilsætte op til 30% kvartssand til blandingen for at undgå at "CC-Filler" synker ved tørring. Husk at rengøre underlaget effektivt inden påføring af "CC-Filler", ligesom en slibning af underlaget kan være en fordel for at opnå bedre vedhæftning.
Underlag: Rent, tørt, fedtfrit og bæredygtigt underlag.
Anvendelse. Underlaget skal være velegnet og rengjort for olie, fedt og andre løse partikler der kan forringe vedhæftningen. Inden første lag CC FILLER skal der først primes med CC Primer - se blandingsforhold og anvisninger på produktet. For optimal vedhæftning skal der primes imellem hvert lag. Den færdigblandede spartelmasse fordeles/påføres på den vand- eller lodrette flade med egnet værktøj, som f.eks. en stål- eller gummispartel. Forarbejdningstiden er ca. 30-40 min ved +20°C. Det skal fordeles på hele den ønskede overflade i et jævnt lag, med en tykkelse på 0,5 – 0,8 mm pr. lag. Ved fugebredder over 8 mm, eller i tilfælde af lagtykkelser på over 0,8 mm, anbefales det at man tilsætter 30% kvartssand (op til 0,6 mm). Ligeledes anbefales det ALTID at tilsætte 30% kvartssand i en opbygning med CC Filler, på overflader hvor der forventes at være punktbelastninger fra f.eks. stole- og bordben mm. Antal lag af CC FILLER afhænger af den enkelte opgave, men vi anbefaler som minimum altid 2 lag. Påføring i for tykke lag uden kvartssand, kan resultere i mikrorevner. For at opnå et glat, jævnt look, kan der slibes imellem hvert lag. Produktet skal være helt tørt inden slibning. Vi anbefaler at bruge korn 40 til 240 sandpapir. Anvend ikke CC FILLER hvis temperaturen er under +5°C eller højere end +35°C. Produktet er kun til indvendig brug.
OBS! Vær opmærksom på, at denne spartel bliver meget hård efter optørring og man skal derfor være præcis i sin spartling. Bliver CC FILLER påført i et for tykt lag, vil der kunne opstå mikrorevner.
Blanding: Typiske vandmængder pr. 1000 g. og tørprodukt 300 g - 400 g
Forbrug: Typisk 0,5 – 1,0 kg/m²/pr lag. Forbruget vil variere alt afhængig af underlag, tilsat sand, vandmængde, påførelsesmetode og omgivelser.
Brugstid/Potlife: 30-40 min afhængigt af temperatur. Nedkølede omgivelser i konstruktionen og/eller nedkølede produkter, vil nedsætte produktets hærde- og tørreegenskaber. I modsætning kan høje temperaturer ligeledes påvirke produktets egenskaber, ved at forkorte bearbejdningstiden og give for hurtig udtørring.
Tørretid: 1-3 timer pr. lag afhængigt af lagtykkelse og temperatur.
Fremgangsmåde:
• Rengør arealet grundigt for at fjerne alle urenheder/sæberester/kalk og lignende
• Evt. slibning af arealet for at sikre bedre vedhæftning
• Ved klinker og fliser skal der altid primes med "CC-Primer" inden påføring af "CC-Filler" for sikring af god vedhæftning
• Bland "CC-Filler" med vand i henhold til brugsanvisning (ved større huller/fuger over 8 mm kan ”CC-Filler” med fordel opblandes med 30% kvartssand i henhold til brugsanvisning)
• Påfør "CC-Filler" omhyggeligt med spartel
• Efter tørring slibes fladen til den er plan
• Efter slibning anbefales det at give filler en gang WP Base, for at mindske skyggedannelse fra flise fugerne.
"CC-Filler" er en stærk og hård spartelmasse, hvorfor det anbefales at påføre den omhyggeligt, så der ikke skal efterslibes meget. TIPS! Slib umiddelbart efter tørring, "CC-Filler" hærder hårdere og hårdere op.
"CC-Filler" leveres i pulverform og skal kun opblandes med vand inden udlægning med spartel.
Datablad:
CC Filler
Sikkerhedsdatablad:
CC Filler