Dana Lim Gulv- & Væglim Ekspres 245
Produktbeskrivelse & anvendelse:Gulv- & Væglim 245 Ekspres, er en hurtig all-round vandbaseret lim, med et kraftigt vådhug, helt fri for organiske opløsningsmidler. Limen har kort åbentid og kan både benyttes til våd- og hæftelimning. Anvendes til limning af homogen vinyl, vinyler med skum- eller vævbagside, kork med PVC-bagside, nålefilt, kokostæpper med eller uden bagside, tæpper med latex eller PVC-bagside på sugende og ikke-sugende underlag. Er endvidere velegnet til opsætning af vægvinyler.
Fysiske / kemiske data:
Indhold: 1 liter, 5 liter og 10 liter
Type: Vandbaseret co-polymer dispersion
Farve: Lys gul
Konsistens: Pastøs, tixotropisk
Tørstofindhold: Ca. 75 %
Vægtfylde: Ca. 1,3 kg/liter
Holdbarhed: Minimum 12 måneder i uåbnet emballage ved kølig opbevaring. Opbevares frostfrit.
Brugsanvisning:
Forberedelse: Limen omrøres inden brug. Lim og belægning tempereres inden anvendelse til mellem 18 °C og 25 °C, svarende til gulvtemperaturen. Fugtprocenten i undergulvet skal max. være af størrelse fastsat for den pågældende belægning (85 - 90 % RF, afhængig af materiale). Fugtmåling skal foretages efter GSO Gulvfakta’s regler. Eventuelt skal der fugtisoleres. Limning kan foretages på alle jævne, plane og vedvarende tørre underlag som beton, træfiberplader og cement spartelmasser. Følg altid belægnings-leverandørens anvisninger. Ved gulvvarme skal der tages særlige forholdsregler, se lægningsleverandørens anvisninger. Underlag af gulvspartel primes med Primer 600 fortyndet med vand, i forholdet 1:5. Underlag af anhydrit primes to gange med Primer 600 fortyndet med vand. Første gang 1:5, anden gang 1:3. Primeren skal være helt tør før limpåføring.
Anvendelsestemperatur: 18 °C til 25 °C. Den relative luftfugtighed i lokalet må ikke overstige 65 %. Luftfugtigheden kan evt. nedsættes ved luftopvarmning og/eller ventilation.
Limmængde: Vinylgulv: 4-5 m²/liter - Nålefilt & tæpper: 2-5 m²/liter
Vådlimning: Limen påføres underlaget med en tandspartel. Belægningen monteres i den våde lim. Hvis der ønskes et kraftigere tack, kan man vente med nedlægning i ca. 5 - 15 minutter. Sen vådlimning kan foretages op til ca. 20 minutter efter limpåføring. Limen skal dog stadig føles våd, og give afsmitning på bagsiden af belægningen. Belægningen gnides omhyggeligt fast med egnet værktøj.
Hæftlimning: Limen påføres underlaget med en tandspartel. Belægningen monteres i den våde lim og gnides omhyggeligt på plads, herefter løftes belægningen så limen luftes i 5-10 minutter, hvorefter belægningen gnides omhyggeligt på plads. Tromling af belægningen efter pålægning anbefales altid.
Efterbehandling: Ved limning i våde rum skal alle samlinger forsegles.
Rengøring: Lim på huden fjernes med vand og sæbe. Værktøj rengøres med vand mens limen endnu er våd. Indtørret lim opløses med sprit.
Download:
Sikkerhedsblad