Dana Lim linoleumslim 256

Populær
-39%
449,00 DKK
739,00 DKK
Du sparer ift. vejl. pris: 290,00 DKK
Model/varenr.: DL7233
Vægt: 13 kg
Lager: 3 stk tilbage på lager + flere med forventet levering om 5-10 hverdage 3 stk tilbage på lager + flere med forventet levering om 5-10 hverdage

Linoleumslim 256 er en vandbaseret dispersionslim, specielt udviklet til bl.a. linoleum. Limen har et godt hug allerede i vådlimstadiet og en lang åbentid.
Anvendes til limning af linoleum på sugende og svagt sugende underlag som beton, træfiberplader og cementspartelmasser. Limen er endvidere velegnet til vådlimning af fx. tæpper med eller uden latex-bagside.
Linoleumslim 256 er indeklimamærket iht. Emicode EC 1PLUS.
Linoleumslim 256 opfylder kravene i GSO Gulvfakta til linoleumslim iht. Nordtest 141, Nordtest 142, Nordtest 143 og Nordtest 146. 

Fysiske / kemiske data:
Type: Vandbaseret co-polymer dispersion
Farve: Lys beige
Konsistens: Pastøs, tixotropisk
Tørstofindhold: Ca. 68 %
Vægtfylde: Ca. 1,3 kg/liter

Brugsanvisning:
Forberedelse: Limen omrøres inden brug. Lim og belægning tempereres inden anvendelse til mellem 18 °C og 25 °C. Linoleumsbelægningen opskæres og akklimatiseres mindst 24 timer i løst stående ruller i lodret position eller løst udlagt på gulvfladen. Fugtprocenten i undergulvet skal max. være af størrelse fastsat for den pågældende gulvbelægning (85 % RF for linoleum). Fugtmåling skal foretages efter Gulvfakta’s regler. Eventuelt skal der fugtisoleres. Limning kan foretages på rene, jævne, plane og vedvarende tørre underlag som beton, træfiberplader og cementspartelmasser. Underlaget bør være sugende for at minimere tendensen til fugtbetingede bevægelser i linoleumsbanerne. Er undergulvet ikke sugende, skal der spartles i en lagtykkelse på mindst 2 mm med en gulvspartelmasse. Følg i øvrigt altid belægningsleverandørens anvisninger. Undergulvet skal have en planhed på max. +/- 2 mm, målt på en 2 m retholt. Ved gulvvarme skal der tages særlige forholdsregler. Se belægningsleverandørens anvisninger. Underlag af gulvspartel primes med Primer 600 fortyndet med vand, i forholdet 1:5. Underlag af anhydrit primes to gange med Primer 600 fortyndet med vand. Første gang 1:5, anden gang 1:3. Primeren skal være helt tør før limpåføring. Anvendelsestemperatur: 18 °C til 25 °C. Den relative luftfugtighed i lokalet må ikke overstige 65 %. Luftfugtigheden kan evt. nedsættes ved luftopvarmning og/eller ventilation.

Påføring:
Limen påføres gulvet med en tandspartel. Belægningen monteres i den våde lim. Ved limning på svagt sugende underlag bør belægningen først monteres efter ca. 20 minutters ventetid. Limen skal dog stadig føles våd og give afsmitning på bagsiden af belægningen. Linoleum er et naturmateriale hvori der forekommer fugtbetingede bevægelser. Der bør tages hensyn til dette ved tilskæring. Belægningen tromles straks efter montering og igen efter ca. 1 time.
Limmængde:
Den anbefalede limmængde afhænger af belægningstypen. Linoleum: 3 m²/liter Tæpper: 4 - 5 m²/liter
Efterbehandling:
Smeltetråd må ikke monteres før limen er afhærdet og linoleumsbanernes fugtbetingede bevægelser er ophørt. Dette tager normalt 1 - 2 dage. Rengøring: Lim på huden fjernes med vand og sæbe. Værktøj rengøres med vand mens limen endnu er våd. Indtørret lim opløses med petroleum.