Dana Lim Turbo Tack 291
Turbo Tack 291 er en neutral fugthærdende montagelim, fri for opløsningsmidler og phthalater. Danner en stærk og samtidig elastisk limfuge, der kan optage eventuelle bevægelser imellem bygningsdele. Turbo Tack 291 er lugtfri, hurtighærdende og har en fremragende bestandighed mod klimatiske påvirkninger. Turbo Tack 291 kan benyttes ude og inde, på væg, loft og gulv. God til f.eks. opsætningsopgaver hvor spejle, glasbyggesten, paneler og andre pladematerialer skal sættes op uden brug af understøtning. Hæfter på et bredt udvalg af materialer; træ, glas, beton, mursten, glasfiber, malede overflade m.m.
Lim:
Indhold: 290 ml.
Type: Fugthærdende, neutral Silan Modificeret Polymer (SMP), 1-komponent
Fungicidbehandlet: Nej
Konsistens: Thixotropisk masse
Holdbarhed: 2 år i uåbnet emballage ved tør og kølig opbevaring.
Emballage: Bemærk: Holdbarhed på tube kvalitet: 1 år
Brugsanvisning:
Forberedelse af materialer: Limfladerne skal være rene, tørre, fri for slipmiddel, fedtstof, støv og løse partikler. Turbo Tack 291 kan anvendes på overflader som mursten, beton, eternit, træ, glas, de fleste metaller, malede overflader m.m. Da der i praksis kan forekomme variationer i de enkelte materialer, bør der altid udføres tilstrækkelige vedhæftningsforsøg før igangsættelse af - især store - opgaver.
Anvendelsestemperatur: Kan påføres ved temperaturer fra +5 °C til +40 °C.
Påføring: Turbo Tack 291 påføres i limstrenge på emne eller væg/loft i en indbyrdes afstand af 3-20 cm, afhængig af styrkekrav. Nogle opgaver kan kræve særlige monteringsmetoder, følg leverandørens vejledninger.
Rækkeevne: 2 – 3 m²/patron, afhængig af dimensioner og styrkekrav.
Monteringstid: Monter indenfor 5-10 minutter efter påføring af limstrenge.
Montering: Emnerne presses omhyggeligt sammen. Bæreevnen på væg svarer ca til at et emne på 10x10 cm med en vægt på 1kg, skal have ca 75% af sin limflade dækket for at kunne fikseres uden brug af understøtning. Tallene skal betragtes som et groft estimat og limbehovet til konkrete opgaver skal undersøges og vurderes på baggrund af praktiske erfaringer.
Limfugen hærder op med ca. 2 mm/døgn afhængig af fugtighed og temperatur.
Rengøring: Værktøj rengøres - og lim fjernes - med Wipes 915 eller terpentin. Hærdet fugemasse kan kun fjernes mekanisk. Hænder og hud vaskes med vand og sæbe
Download:
Sikkerhedsblad