Alle informationer på denne side er kopieret materiale fra Gulvfakta som er et fagteknisk opslagsmateriale, Kilde: Gulvfakta

1.7.5.1 Stavparket klæbet på krydsfiner og udlagt svømmende på beton

Konstruktion:
• Byggehøjde ≅ 30 mm
• 15 mm stavparket
• Lim
• 14,5 mm Krydsfiner
• Plastfolie
• Pap eller *geotextil
• Beton

Alternativ:
• Byggehøjde ≅ 32 mm
• 15 mm stavparket
• Lim
• 16 mm spånplade
• Plastfolie
• Pap eller *geotextil
• Beton

 Fig 21. Gulvopbygning.

Særlige egenskaber
Ved at udføre gulvet svømmende med en 14,5 mm. tyk krydsfiner som underlag for parketstavene, kan gulvfladen bevæge sig frit i forhold til betonen. Alternativt kan underlaget udføres af mindst 16 mm tykke gulvspånplader. PE-folien kan, udover at fungere som glidelag for gulvfladen, virke som fugtspærre, hvilket gør det muligt at lægge parketgulv på terrændæk og betonunderlag med op til 90% RF. Alternativt kan mellemlaget udføres af mindst 16 mm. tykke spånplader i stedet for 14,5 mm. krydsfiner. I planlægnings- og projekteringsfasen skal der tages hensyn til gulvets samlede byggehøjde. Afhængigt af om der vælges krydsfiner eller spånpladeløsning, vil indbygningshøjden blive henholdsvis 30 eller 32 mm.

Konstruktionsopbygningen er fx velegnet i moderne kontor- og administrationsbygninger, hvor effektive ventilationssystemer i kombination med belysning og elektronisk udstyr medvirker til, at den relative luftfugtighed i vinterhalvåret bevæger sig under de 35 % RF, som normalt er GSOs anbefaling til laveste RF i bygninger med trægulve. Parketgulvets dimensionsændringer som følge af ændringer i den relative luftfugtighed kan reduceres ved at øge parketstavenes tykkelse til f.eks. x 20 mm. Herved forlænges træets reaktionstid over for fugtpåvirkning og kun meget lange perioder med tørt eller fugtigt indeklima vil få indflydelse på stavenes udvidelse eller svind. Øges parketstavenes tykkelse fra 15 til 20 mm., skal krydsfinerens eller spånpladens tykkelse øges til henholdsvis 19 mm. eller 22 mm. Byggehøjden ændres derved fra ca. 30 mm. til 40 eller 43 mm. for henholdsvis krydsfiner- og spånpladeløsningen.

Gulvfladen
Gulvet udføres som en sammenhængende flade af parketstave, som er limet til krydsfiner eller spånplade. Pladerne lægges på et glidelag af PE-folie og gulvpap eller geotextil*.
Gulvfladen må ikke fastholdes, men skal kunne bevæge sig frit.
Afstanden mellem gulvet og alle tilstødende vægge og gennemgående installationer, f.eks. rør, skal svare til gulvets maksimale udvidelse.
Afstanden skal dog mindst være 15 mm. Ønskes der ikke fodlister, kan gulvets afslutning mod væg udføres med en elastisk fuge. Dette vil dog medføre, at afstanden mellem gulvet og væggene skal øges til 20 - 25 mm.

Stavparket
Parketstavene skal være mindst 15 mm. tykke. Stavene må ikke være vindskæve, og oversidens kanter skal indbyrdes danne rette vinkler. I længderetningen skal stavene være rette, idet der dog accepteres en afvigelse, som ikke forhindrer tæt sammendrivning og nedlægning i lim.
Stavenes fugtindhold skal være 8 ± 2%. Heraf bør mindst 2/3 af partiet ligge mellem 7 og 9%. Parketstave bør ikke pakkes ud, før de skal lægges og udpakning skal så vidt muligt foregå i anvendelsesrummet.

Lim
Lim til parketgulve skal vælges i samråd med parketleverandøren, så den passer til træart, underlag og gulvets belastning.
I planlægnings- og projekteringsfasen skal der tages hensyn til gulvets samlede byggehøjde. Afhængigt af om der vælges krydsfiner eller spånpladeløsning, vil indbygningshøjden blive henholdsvis 30 eller 32 mm.

Krydsfiner
Krydsfinerpladerne skal være CE-mærket, mindst 14,5 mm tykke og forsynet med fer og not.Det er afgørende, at pladerne ikke er vindskæve. Der bør anvendes plader med mindst fem lag finer.
Krydsfinerens længderetning skal være vinkelret på parketstavenes længderetning, og pladesamlinger skal være forskudt mindst 300 mm.

 Fig. 22. Krydsfinerens længderetning skal være vinkelret på parketstavenes længderetning.

Spånplader
Benyttes der spånplader som underlag for parketstavene, skal pladerne være CE mærket, mindst 16 mm tykke og forsynet med fer og not.
Spånpladernes længderetning skal være vinkelret på parketstavenes længderetning, og pladesamlinger skal være forskudt mindst 300 mm.

Plastfolie
Plastfolie bør være en mindst 0,20 mm tyk PE-folie (polyethylen), som udlægges med mindst 200 mm. overlæg i samlingerne.
Der bør benyttes folier, som har dokumentation for diffusionstæthed og holdbarhed, fx overholdelse af Svenska Plastförbundets Verksnorm 2001.
Ved terrændækskonstruktioner og andre konstruktioner med indbygget fugtspærre skal den anvendte PE-folie samtidig fungere som fugtspærre.

Gulvpap/geotextil*
Der anvendes en uimprægneret gulvpap (500 g/m²) for at sikre PE-folien mod perforering fra det underliggende betonlag. Pappen bidrager desuden til at formindske trinlydsstøj.
* Hvis betonens restporefugt er højere end 65% RF er der risiko for skimmel, når der anvendes pap under plastfolie. Det anbefales derfor at erstatte pappen med geotextil (300 - 400 g/m²).

Beton
Betonunderlaget skal være plant og rent. Restporefugten i betonen skal være ≤ 90% RF ved en temperatur på 17 - 25°C. Er porefugten højere end 90% RF, skal fugtspærrens Z-værdi være så høj, at fugt fra betonen forhindres i at trænge op i trægulvet. Terrændæk skal ligge på et kapillarbrydende lag, som kan forhindre opsugning af jordfugt. Kapillarbrydende lag under terrændækskonstruktioner er nærmere beskrevet i SBI-anvisning 178. Kravet til betonoverfladens planhed er stort. Afvigelser må højst være ± 2 mm på et 2 m. retholt. Der må ikke forekomme grater, overgange eller lunker på betonoverfladen.

Byggepladsen
Parketgulvets dimensioner afhænger af fugtindholdet i træet, som igen afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed (RF) og temperatur.
Da den relative luftfugtighed varierer med årstiden, lokalernes anvendelse mv., vil også træets dimensioner variere.
Det skal der tages hensyn til ved projektering og lægning af parketgulve.
For at undgå unødig opfugtning skal lægning af parketgulve ske så sent i byggeprocessen, som overhovedet muligt.
Bygningen skal være permanent lukket og tør, og der skal være sat varme på bygningen. Er bygningen forsynet med mekanisk ventilationsanlæg, skal dette være i drift og indreguleret. Alle arbejder, som kan tilføre bygningen fugt, fx murerarbejde og grundlæggende malerarbejde, skal være afsluttet.
Bygningen skal være i ligevægt med den for årstiden normale luftfugtighed, dvs. 35-65% RF ved cirka 20°C. Der henvises i øvrigt til checklisterne i dette kapitel.

Overfladebehandling
Slibning og overfladebehandling af parketgulve, der er klæbet til underlaget, må først påbegyndes, når træet igen er i fugtligevægt med omgivelserne, og evt. fugematerialer er gennemhærdet.
Gulvet må ikke belastes af færdsel fra andre entreprenører eller brugere, før limen er hærdet. Overfladebehandling kan ske ved lakering, oliering, sæbebehandling eller voksbehandling. Det er vigtigt fra starten at gøre sig klart med hvilke intervaller, der kræves pleje og vedligehold for at sikre et tilfredsstillende udseende. Overfladebehandling af trægulve er beskrevet i sektionen Overfladebehandling. Rengøring af trægulve er beskrevet i sektionen Rengøring.

Afdækning
For at undgå skader på gulvet, bør det indtil ibrugtagning afdækkes med en gulvpap (500 g/m²), som tapes i samlingerne. Afdækningen må ikke klæbes til gulvet. I ganglinjer og andre belastede eller udsatte områder, bør afdækningen forstærkes af 3 mm. træfiberplader, der lægges med tapede samlinger.

Fodlister
Fodlister skal beskytte væggen mod overlast i forbindelse med rengøring af gulvet. Desuden skjuler fodlisten den fuge mellem gulv og væg, som er nødvendig, for at gulvets fugtbetingede bevægelser kan optages. Fodlister kan være i samme træart som gulvet, eller af industrilakeret fyrretræ eller plast.
Fodlister må ikke fastgøres i gulvet, da dette vil hindre gulvets frie bevægelse. Der kan vælges synlig eller skjult fastgørelse med skruer og plugs.

Gulvvarme
Træ skal beskyttes mod udtørring, idet dette vil medføre svind og risiko for revnedannelse. Hvis parketgulve anvendes i forbindelse med gulvvarme, stilles der en række krav til gulvvarmesystemet, se nærmere i afsnittet om gulvvarme og trægulve. Specifikke retningslinjer kan gives af parketgulvsleverandøren ud fra konkrete oplysninger om gulvvarmesystemets opbygning og styring.

Gulvets fremtidige brug

Hvis parketgulvet skal forblive ensartet og smukt under den fremtidige brug, er det nødvendigt at opretholde et rumklima med en temperatur på 18 - 25°C, og en luftfugtighed, der ikke varierer ud over 25 - 65% RF.

 

1.7.5.2 Stavparket klæbet på spånplade og udlagt svømmende på beton afrettet med sand

Trægulve - eksempel på opbygning 20 mm stavparket klæbet på 22 mm spånplade 5.22 - udlagt som svømmende gulv på beton afrettet med sand

  Fig. 23. Gulvopbygning.

Særlige egenskaber
Ujævne og/eller skæve betondæk kan oprettes med tørt sand, som underlag for et svømmende gulv af parketstave limet til et 22 mm. tykt spånpladeundergulv. Sandet giver desuden en bedre trinlydsdæmpning.
Spånpladegulvet sikrer en jævn lastfordeling på sandet og giver samtidig gulvfladen mulighed for frit at bevæge sig i forhold til betondækket.
PE-folien fungerer som glidelag for gulvfladen og virker desuden som fugtspærre, hvilket gør det muligt, at lægge parketgulv på terrændæk og betonunderlag med op til 90% RF. I planlægnings- og projekteringsfasen skal der tages hensyn til gulvets samlede byggehøjde på 43 mm + tykkelsen på sandafretningen. Konstruktionsopbygningen er fx velegnet i moderne kontor- og administrationsbygninger, hvor effektive ventilationssystemer i kombination med belysning og elektronisk udstyr medvirker til, at den relative luftfugtighed i vinterhalvåret bevæger sig under de 35 % RF, som normalt er GSOs anbefaling til laveste RF i bygninger med trægulve.

Gulvfladen
Gulvet udføres som en sammenhængende flade af parketstave, som er limet til spånpladen. Pladerne lægges på et glidelag af PE-folie og gulv-pap eller geotextil på sandafretning.
Gulvfladen må ikke fastholdes, men skal kunne bevæge sig frit.
Afstanden mellem gulvet og alle tilstødende vægge og gennemgående installationer, fx rør, skal svare til gulvets maksimale udvidelse. Afstanden skal dog mindst være 15 mm.

Stavparket
Parketstavene skal være mindst 20 mm tykke. Stavene må ikke være vindskæve, og oversidens kanter skal indbyrdes danne rette vinkler. I længderetningen skal stavene være rette, idet der dog accepteres en afvigelse, som ikke forhindrer tæt sammendrivning og nedlægning i lim.
Stavenes fugtindhold skal være 8 ± 2%. Heraf bør mindst 2/3 ligge mellem 7 og 9%. Parketstave bør ikke pakkes ud, før de skal lægges og udpakning skal så vidt muligt foregå i anvendelsesrummet.

Lim
Lim til parketgulve skal vælges i samråd med parketleverandøren, så den passer til træart, underlag og gulvets belastning.

Spånplader
Spånpladerne skal være CE mærket, mindst 22 mm. tykke og forsynet med fer og not.
Spånpladernes længderetning skal være vinkelret på parketstavenes længderetning og pladesamlinger skal være forskudt mindst 300 mm.

  Fig. 24. Spånpladernes længderetning skal være vinkelret på parketstavenes længderetning.

Plastfolie
Plastfolie bør være en mindst 0,20 mm. tyk PE-folie (polyethylen), som udlægges med mindst 200 mm. overlæg i samlingerne.
Der bør benyttes folier, som har dokumentation for diffusionstæthed og holdbarhed, fx overholdelse af Svenska Plastförbundets Verksnorm 2001.
Ved terrændækskonstruktioner og andre konstruktioner med indbygget fugtspærre skal den anvendte PE-folie samtidig fungere som fugtspærre.

Gulvpap/geotextil*
Der anvendes en uimprægneret gulvpap (500 g/m²) for at sikre PE-folien mod perforering fra det underliggende betonlag og sandet.
Pappen bidrager desuden til at formindske trinlydsstøj.
*Hvis betonens restporefugt er højere end 65% RF er der risiko for skimmel, når der anvendes pap under plastfolie. Det anbefales derfor at erstatte pappen med geotextil (300 - 400 g/m²).

Sand
Sandet skal være ovntørret, skarpkantet og velgraderet, dvs. med indhold af alle fraktioner fra 0-4 mm af kornkurven.
Sandet udlægges på den rengjorte betonoverflade og aftrækkes efter ledere til en planhedstolerance på ± 2 mm på et 2 m. retholt.
Evt. rørinstallationer skal være fastgjort til betonen for hver 50 cm. og kunne dækkes af mindst 10 mm. sand. Vand- og varmerør skal være trykprøvede og isolerede, inden sandet udlægges.

Beton
Betonunderlaget skal være plant og rent. Restporefugten i betonen skal være ≤ 90% RF ved en temperatur på 17 - 25°C.
Er porefugten højere end 90% RF, skal fugtspærrens Zværdi være så høj, at fugt fra betonen forhindres i at trænge op i trægulvet.
Terrændæk skal ligge på et kapillarbrydende lag, som kan forhindre opsugning af jordfugt. Kapillarbrydende lag under terrændækskonstruktioner er nærmere beskrevet i SBI-anvisning 178.

Byggepladsen
Parketgulvets dimensioner afhænger af fugtindholdet i træet, som igen afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed (RF) og temperatur.
Da den relative luftfugtighed varierer med årstiden, lokalernes anvendelse mv., vil også træets dimensioner variere.
Det skal der tages hensyn til ved projektering og lægning af parketgulve.
For at undgå unødig opfugtning skal lægning af parketgulve ske så sent i byggeprocessen, som overhovedet muligt.
Bygningen skal være permanent lukket og tør, og der skal være sat varme på bygningen. Er bygningen forsynet med mekanisk ventilationsanlæg, skal dette være i drift og indreguleret. Alle arbejder, som kan tilføre bygningen fugt, fx murerarbejde og grundlæggende malerarbejde, skal være afsluttet.
Bygningen skal være i ligevægt med den for årstiden normale luftfugtighed, dvs. 35-65% RF ved cirka 20°C.
Der henvises i øvrigt til checklisterne i denne sektion.

Overfladebehandling
Slibning og overfladebehandling af parketgulve, der er klæbet til underlaget, må først påbegyndes, når træet igen er i fugtligevægt med omgivelserne, og evt. fugematerialer er gennemhærdet.
Gulvet må ikke belastes af færdsel fra andre entreprenører eller brugere, før limen er hærdet.
Overfladebehandling kan ske ved lakering, oliering, sæbebehandling eller voksbehandling.
Ved valg af overfladebehandling bør der først og fremmest tages hensyn til træarten, evt. fugemateriale og det ønskede udseende.
Det er vigtigt fra starten at gøre sig klart med hvilke intervaller, der kræves pleje og vedligehold for at sikre et tilfredsstillende udseende.
Overfladebehandling af trægulve er beskrevet i sektionen Overfladebehandling. Rengøring af trægulve er beskrevet i sektionen Rengøring.

Afdækning
For at undgå skader på gulvet, bør det indtil ibrugtagning afdækkes med en gulvpap (500 g/m²), som tapes i samlingerne. Afdækningen må ikke klæbes til gulvet. I ganglinjer og andre belastede eller udsatte områder, bør afdækningen forstærkes af 3 mm træfiberplader, der lægges med tapede samlinger.

Fodlister
Fodlister skal beskytte væggen mod overlast i forbindelse med rengøring af gulvet. Desuden skjuler fodlisten den fuge mellem gulv og væg, som er nødvendig, for at gulvets fugtbetingede bevægelser kan optages.  Fodlister kan være i samme træart som gulvet, eller udføres af industrilakeret fyrretræ eller plast. Fodlister må ikke fastgøres i gulvet, da dette vil hindre gulvets frie bevægelse. Der kan vælges synlig eller skjult fastgørelse med skruer og plugs.

Gulvvarme
Træ skal beskyttes mod udtørring, idet dette vil medføre svind og risiko for revnedannelse. Hvis parketgulve anvendes i forbindelse med gulvvarme, stilles der en række krav til gulvvarmesystemet, se nærmere i afsnittet om gulvvarme
Specifikke retningslinjer kan gives af parketgulvsleverandøren ud fra konkrete oplysninger om gulvvarmesystemets opbygning og styring.
Gulvets fremtidige brug

Hvis parketgulvet skal forblive ensartet og smukt under den fremtidige brug, er det nødvendigt at opretholde et rumklima med en temperatur på 18 - 25°C, og en luftfugtighed, der ikke varierer ud over 25 - 65% RF.

1.7.5.3 Lægning af trægulve ved brug af spacers.

Brug af spacers
Brug af spacers er en metode til sikring af 10-brætsmål under forudsætning af, at træfugten er kendt. Ideen bag metoden er, at indbygge så meget plads i gulvet at stavene/brædderne ikke skubber til hinanden når de opfugtes.

Teoretisk beregning af spacers - eksempel
Et gulv skal lægges af 65,5 mm bredde stave med et fugtindhold på ca. 8%. Forudsættes det, at den højst forventede luftfugtighed i brugsperioden bliver 65% RF og stavene derved opnår et fugtindhold på ca. 12%, kan den nødvendige afstand beregnes på følgende måde:(0,22% x 4) x 65,5 mm = 0,57 mm
Der skal altså holdes en afstand på ca. 0,5 mm for at undgå tryksvind i træet eller opbuling af gulvet i den fugtigste periode. 

Lægges gulvet i stedet for af 130 mm bredde brædder, bliver den nødvendige afstand:
(0,22% x 4) x 130 mm = 1,1 mm.
For at give træet mulighed for at udvide sig uden at "skubbe til naboen" lægges gulvet med et ensartet mellemrum mellem hver stav. Mellemrummet skabes ved at lægget en strimmel at trykfast plast (el.lign.) mellem hver stav, se nedenstående billede. NB. Spacerne skal fjernes igen inden gulvet slibes.

Trægulv lagt med spacers
Trægulv lagt med spacers til sikring af 10-brætsmål ved brug af spacers. Husk at spacers skal fjernes igen!

Faktuel beregning af spacers
Da træ er et naturprodukt med de variationer, der karakteriserer træ, er det imidlertid ikke så nemt at beregne 10-brætsmål for trægulve, som regnestykket ovenfor giver udtryk for. Ligevægtsfugten i træ varierer nemlig afhængigt af træarten og det svinder og udvider sig forskelligt i afhængighed af årringenes retning. Desuden afhænger den dimensionsgivende fugtbelastning af, hvor trægulvet lægges, fx på terrændæk eller etagedæk. Trægulvsleverandøren skal derfor altid tages med på råd ved fastlæggelse af 10-brætsmål og beregning af spacers tykkelse.

Note: Hvor lang tid træ er om at indstille sig på ligevægtsfugtighed ved en bestemt temperatur og relativ luftfugtighed er bl.a. afhængig af:
• Træets fugtindhold i forhold til ligevægtsfugtigheden
• Den anvendte overfladebehandling
• Træets tykkelse
• For fuldfladelimede trægulve desuden den anvendte limtype
• Gulvets placering i bygningen

10-brætsmål kan normalt bestemmes ud fra højeste fugttilstand på 65% RF. Ved specielle forhold og i sommerperioden kan luftfugten stige til over 65% RF. Stiger luftfugten over kortere tid, vil det ikke påvirke træfugten væsentligt. I de mest anvendte træarter vil reaktionstiden mellem fugtligevægt ved 65% RF og ved 75% RF udgøre 2 - 4 uger. Forventes luftfugten i længere tid at overstige 65% RF, må 10-brætsmålet bestemmes derefter. Spacerteknikken kan ikke anvendes på mønstergulve. Træs dimensionsændring på langs af åreretningen er næsten nul. Mens en almindelig parketstav, med en udgangsdimension på 60 - 70 mm., vil ændre sig med ca. 0,5 mm., på tværes af åreretningen. Teknikken fungerer bedst på olierede overflader. Ved lakkerede overflader har lakken en tendens til at trænger ned i mellemrummet mellem stavene. Herved hindres stavens ekspansions mulighed og man får en forøget risiko for sidelimning.

1.7.5.4 Gulvvarme

Træ er et relativt godt isolerende materiale, som i sig selv føles temperaturmæssigt behageligt at opholde sig på. Før i tiden var gulvvarme da også forbeholdt flisegulvet på badeværelset, men i takt med at husene bliver bedre og bedre isolerede projekteres de fleste nye byggerier i dag med gulvvarme, bl.a. fordi undersøgelser har vist, at gulvvarme giver en god komfort. Nye velisolerede huse med trægulve kan opvarmes alene med gulvvarme, mens ældre huse, hvor isoleringen er ringere end de nugældende krav normalt må have supplerende varmekilder, fx radiatorer, for at klare effektbehovet.
Gulvvarme kan udføres som vand- eller elbaserede gulvvarmeanlæg. Begge systemer fås i forskellige varianter beregnet til indstøbning i betondæk, eller til udlægning i kombination med varmefordelingsplader mellem strøer og bjælker, eller på forskallingsbrædder oven på strøer og bjælker.
Desuden findes der systemer af gulvvarmeplader til udlægning på bærende undergulve af træ eller beton i forbindelse med gulvrenovering.
Ved anvendelse af gulvvarme er det en forudsætning, at temperaturen er lav og at temperaturfordelingen under gulvet er jævn. Dette opnås både bedst og billigst ved indstøbning af varmerør eller varmekabler i beton. Det skal påses, at der ikke på grund af opvarmningen bliver transporteret fugt fra betonen op i trægulvet.

Gulvvarmeanlæg skal forsynes med egen varmekreds med selvstændig og aflåselig temperaturstyring, så der er sikkerhed for, at fremløbstemperaturen i gulvvarmeanlægget ikke bliver for høj. På grund af den ekstra udtørring bør der vælges produkter med så lille svind, som muligt og da der kun bør anvendes materialer og konstruktionsopbygninger som anbefales til formålet, skal trægulvsleverandøren altid tages med på råd. Normalt kræves det, at trægulvets overfladetemperatur ikke overstiger 25-27ºC.

I fyringssæsonen vil trægulve altid svinde lidt mere end normalt, når de påvirkes af varme nedefra. I fuldlimede trægulve og trægulve lagt med bøjler eller på strøer må der derfor forventes større fugedannelser i gulvet i vinterperioden. Under møbler, fx reoler, og under tykke gulvtæpper med god varmeisoleringsevne, kan gulvets temperatur blive et par grader højere end for det øvrige gulv. I vinterperioden må der derfor her påregnes ekstra store fuger mellem brædderne.

For svømmende trægulve med sammenlimet fer og not optages de fugtbetingede bevægelser af den sammenhængende gulvflade. Ved svind øges afstanden til omkringliggende vægge og det kan for større gulvarealer medføre åbninger langs fodpaneler og lign., som dog kan forhindres, hvis fodpanelets tykkelse øges i forhold til de 12-15 mm., der normalt benyttes. Er gulvet belastet af tunge møbler, fx reoler, eller fastholdt på anden måde, er der desuden risiko for uhensigtsmæssige revnedannelser i gulvet. Modsat har erfaringer med de nu ofte benyttede kliksystemer vist en hvis fleksibilitet i låsesystemet, så svind i gulvet til en hvis grad optages som små fugedannelser mellem gulvbrædderne.

I forbindelse med anvendelse af gulvvarmeanlæg i strøgulve eller i kombination med forskallingsbrædder på tværs af strøretningen er det særligt vigtigt at benytte materialer med samme fugtindhold som trægulvet, dvs. ca. 8% træfugt, idet udtørringen evt. kan give et uacceptabelt svind i gulvopbygningen, der vil vise sig som sprækker mellem gulv og fodpanel og desuden kan give knirkende gulve. Begrænsningen på overfladetemperaturen sætter grænser for den effekt, som et gulvvarmeanlæg kan yde. Vejledende må der regnes med en effekt på højst 100 W/m². I nye velisolerede huse er dette som regel tilstrækkeligt, men ved renoveringsopgaver, hvor effektbehovet er større, vil der normalt være behov for supplerende varmeforsyning.

Forhold ved lægning af gulv
Ved fuldklæbning af trægulv på beton med gulvvarme, skal undergulvets temperatur sænkes til 18-20 ºC for at hindre, at limens klæbeevne nedsættes. Tidligst to døgn efter gulvet er lagt, må temperaturen igen hæves, men det skal ske gradvist over en periode på 5-8 døgn, indtil maksimal overfladetemperatur igen opnås.

Fugtkontrol i beton med gulvvarme
Fugtkontrol i betonundergulve med gulvvarme kan, af hensyn til risikoen for at beskadige gulvvarmeanlægget, kun ske i indstøbte bøsninger, dvs. bøsninger der er egnede til formålet og indsat ved betonens udstøbning og kontrollen skal da altid foretages ved den fremtidige undergulvstemperatur.
I betonunderlag uden gulvvarme må restbyggefugten maksimalt være 65% RF ved lægning af trægulve, dog op til 85% RF, hvis der anvendes en lim med fugtbremsende egenskaber*, og lim- og trægulvsleverandøren er taget med på råd. Ovennævnte regler om maksimal relativ fugtighedsprocent i beton gælder imidlertid ikke, hvis undergulvet påvirkes af gulvvarme, hvor en eksakt fugtgrænseværdi er svær at fastlægge. Gulvfaktas vejledning om fugtmåling og maksimale fugtighedsprocenter kan derfor ikke bruges og det må tilrådes, at bygherren inddrager et rådgivningsfirma med kendskab til måling af fugt, før gulvet lægges.
Note* Lime med fugtbremsende egenskaber (MS-lim) er omtalt i afsnittet: Valg af lim

Eksempel på svind i trægulve:
I et fyrretrægulv af 100 mm. brede brædder svinger fugtindholdet over året mellem ca. 6 % træfugt om vinteren og ca. 13% om sommeren.
Brædderne antages at ligge helt tæt i den fugtigste periode (sommeren).
Når gulvet om vinteren er mest tørt, vil der være en fuge på (13 - 6) x 0,22 % af 100 mm = 1,5 mm. Anvendes der gulvvarme hvor temperaturen i trægulvet i gennemsnit øges fra 21 til 30°C, vil fugtindholdet om vinteren falde yderligere til ca. 4 % træfugt, og fugebredden vil derved øges til (13 - 4) x 0,22% af 100 mm = 2 mm.