Dana Lim Primer 600
Vandbaseret – sikrer effektiv vedhæftning
Produktbeskrivelse & anvendelse:
Primer 600 er en acrylbaseret primer der anvendes til forbehandling inden spartling og limning. Primeren sikrer effektiv vedhæftning mellem underlag og spartellag/lim. Primer 600 anvendes på alle sugende underlag før spartling med gulvspartelmasser. Primeren kan desuden anvendes til forbedring af vedhæftningen, ved limning på gulvspartelmasser og anhydrit.
Fysiske / kemiske data:
Størrelser: 1 liter og 5 liter
Type: Vandbaseret acryldispersion
Farve: Hvid
Konsistens: Tyndt flydende
Tørstofindhold: ca. 46 %
Holdbarhed: Minimum 2 år i tæt tillukket emballage ved kølig opbevaring. Opbevares frostfrit
Brugsanvisning:
Forbehandling inden spartling: Forberedelse: Underlaget skal være tilstrækkelig tørt og fri for fedt, støv og løse partikler. På sugende underlag anvendes Primer 600 fortyndet med vand. På tætte underlag som keramiske fliser, malede flader og terazzo primes med et såkaldt »slemmelag«, der består af en blanding af vand, Primer 600 og Gulvspartelmasse 656 i vægtforholdet 1:1:10.
Anvendelsestemperatur: Underlagets temperatur må ikke være under 5 °C.
Påføring: Primer 600 påføres i et jævnt lag med en tæt, ikke for blød, børste. Det er vigtigt at primeren arbejdes godt ind i underlaget, således at der opnås bedst mulig kontakt. Et »slemmelag« kostes på underlaget i 1 - 2 mm lagtykkelse. Før spartling skal primeren være helt tør, og et »slemmelag« skal være hvidtørt.
Tørretid: 30 - 60 minutter, afhængig af underlagets temperatur og fugtindhold.
Forbrug: 1 liter DANA Primer 600 rækker til 10 - 14 m², afhængig af underlagets sugeevne.
Rengøring: Primer på huden fjernes med vand og sæbe. Værktøj rengøres med vand mens primeren endnu er våd.
Download:
Sikkerhedsblad